Flot udflugt til Takachiho

Vi mødtes med Niels og Annelise ved busstationern i Nobeoka kl 8:30 for at køre godt halvanden time til Takachiho, små 60 km inde i landet. Det blev en virkelig dejlig, spændende og sjov tur.

Det var en flot og smuk bustur nede fra Nobeoka ved vandet og op til Takachiho højt oppe i bjergene. Vi så de utroligt mange forskelligt grønne farver på træerne og skovene vi kom igennem. Vi kørte langs en bred flod med mange store broer og vi kørte forbi dybe dale og kløfter. En smuk tur uden fotografier fra bussen. Vejret var desuden ikke særlig godt. Det småregnede os skyerne lå tungt ned over bjergene.

Niels havde en klar plan for vores færden i Takachiho, så vi hyrede en taxa, som kørte os ud til Amanoiwato Shrine.

Vi havde tidligere snakket om og undret os over at der blev serveret så meget kylling på restauranterne, men vi havde aldrig observeret en levende høne eller hane. Men her ved denne helligdom gik der pludselig nogen stykker. De var rigtig flotte og Niels mente de på en eller anden måde indgik i helligdommens mytologi.

Amanoiwato Shrine er dedikeret til gudinden Amaterasu-Omikami, som er en del af den japanske mytologi. Læs mere om det på Niels’ hjemmeside Japan-tips.dk

Et nærbillede:

Lidt fra templet ligger en hule - Amanoyasukawara - som også indgår i den japanske mytologi. 

Her betragter Hanne de utallige små varder. Hvorfor de er der ved jeg ikke.

 

Blandt varderne var der kastet mønter og der stog også en lille Daruma.

På Niels’ hjemmeside står der naturligvis også om Daruma’en: Japan-tips.dk.

Vi var i øvrigt blevet kørt fra busstationen i Takachiho til dette shrine med en taxa, som ventede på os og kørte os til det nok mest spændende - selve Takachiho kløften. 

Men inden vi nåede derover stoppede taxachaufføren og viste os de flotte marker her med ris og spøjst nok tobaksplanter.

Det lysere forneden i billedet er tobakken.

Det var masser af mennesker ved Takachiho kløften, som var meget imponerende og flot. 

Her fotograferet igennem et hul i rækværket.

Man kunne leje en robåd og ro lidt rundt, men det gjorde vi nu ikke.

Et andet foto af robådene i kløften.

Et sted kunne man se tre broer i vidt forskellig højde over Takachiho kløften.

Her er Niels selv foran de tre broer.

Der var virkelig smukt at gå rundt. Især hvis man abstraherede fra de utroligt mange andre turister end os.

Det sidste punkt på Niels’ turplan var at vi skulle besøge Takachiho Shrine, som viste sig  at se ret beskedent ud.

Men udenfor stod der nogle kæmpestore cedertræer blandt andet det 800 år gamle Chichibu cedertræ.

Ved “salgskiosken” (hvor der solgtes forskellige amuletter og lykketing) havde - især jeg - en sjov oplevelse. Vi snakkede jo sammen Niels, Annelise, Hanne og jeg, så vi var ikke ubemærkede af nogle andre danskere, der skulle købe souvenirs.

Vi faldt i snak med dem og det viste sig at manden havde boet og arbejdet adskillige år hos Mitsubishi i Nagasaki. Hvor han havde været med til at bygge skibe. Så jeg kunne naturligvis ikke lade være med at vise ham mit foto af den mærkelige u-båd fra vandet ud for Saiki, som jeg skrev om forleden dag.

Jeg sagde, at jeg troede det var en u-båd fra 2. verdenskrig, men han sagde straks - da han så billedet på min telefon - at det var en aktiv nutidig u-båd, for ellers ville den ikke føre det japanske flådeflag. Desuden sagde han var den bygget efter 1985, for det var først efter 1985 at der var finner på u-bådenes tårne! Se det var en mand, der kunne sit kram.

Det var en virkelig fin dag på trods af det ikke særlig spændende vejr. 

Det mærkelige er, at vi her til aften er ligeså trætte som turister, som vi var når vi var vandrende.