Bjergtur ved aktiv vulkan

I dag har vi været virkelig aktive. Næsten ligesom i gamle dage da vi ikke var i firserne, men i halvfjerdserne ;)

Vi var tidligt oppe og fik morgenmad i en æske, som vi spiste i en slags spisestue (hotellet har ingen restaurant) sammen med en flok amerikanske turister på en cykel safari Kyushu rundt. Vi har fået mere interessant morgenmad tidligere på rejsen.

Nå, men vi skulle med den første bus fra Aso Station op til området med den aktive vulkan Nakadake og adskillige andre bjergtoppe. Som altid var jeg bekymret for om vi kunne komme med bussen eller den var fyldt, så vi skulle vente til den en time senere. Så selvom vi gik tidligt ned til busstoppestedet var der allerede kø.

Men vi kom med og køen blev så lang at der kom en ekstra bus. Så ingen grund til bekymring.

Bussen kørte os op til Mount Aso, som er en almindelig og nem, men egentlig forkert betegnelse for det bjergkompleks, der består af mindst fem toppe dannet ved vulkansk aktivitet og hvor én af dem - Nakadake - stadig er aktiv. Så vi ville jo gerne se nærmere på denne. 

Indtil 20. januar i år kunne man køre med en shuttlebus fra endestationen for bussen fra Aso Station helt op til kraterkanten, men den dag faldt en helikopter med tre personer ned i Nakadake krateret og siden har adgangen til krateret været spærret. Man har med en drone set resterne af helikopteren ligge i krateret, men det har ikke været muligt at bjerge den og de omkomne på grund af gasserne og varmen.

Vi gik en lang tur på nogle træstier i området, som var noget goldt.

Her er et skilt med lidt forklaring.

(Klik på fotoet, så bliver det større og lettere læseligt. Det gælder i øvrigt alle fotografierne.)

Men det var alligevel spændende at se. Træstien førte op til en klippevæg, som vi så nogle personer klatre op ad. Men vi vendte om. Det var for vildt.

Vi havde set Nakadake “ånde” nede fra vores hotel, men her kunne vi se det noget bedre og tydeligere. 

Jeg havde hjemmefra fundet en anden vandretur oppe i området, der var betegnet som “easy/moderate”. Hanne havde også læst beskrivelsen, så vi gik rundt om søen ( ses på billedet lidt længere nede) og fulgte stien til Mount Eboshi eller Eboshi-dake.

Her er Hanne på vej op. Hun smiler for at det skal se ud som om hun synes om det. Det sagde hun selv! Og hun ser kæk og dejlig ud. Det viste sig at være en hård tur, hvor vi “ ligesom” blev fanget af, at det syntes værre at skulle ned af det, vi lige var kommet op af, end at fortsætte. Vi fortsatte og fortsatte. 

Så det endte med at vi nåede helt op på toppen af Eboshi-dake, som her ses fra parkeringspladsen ved vulkan museet. Eboshi-dakes top ligger 1337 meter over havet, så vi er gået ca 300 meter op og ditto ned. 

Jeg tog mange fotos med mit Fuji kamera undervejs, men det er for besværligt at bringe dem her i bloggen. På bloggen kommer der kun fotos fra vores telefoner. 

En fin, hård og god dag.