Kumano Kodo, Kohechi-rute, etape 2

Endnu en mørbankende smuk og anstrengende tur på Kohechi- ruten.

Egentlig er vi vel ok, sådan rent formmæssigt, men det er jo altså svært at træne til de stigninger, vi er udsat for her, hjemme i gamle Danmark. I dag gik vi fra 836 moh op til 1236 moh, for så at gå ned igen til 375 moh. Eller med guidebogens ord opstigninger på 755m og nedstigninger på 1050m. Det er hårdt, især når nedstigningen er så frygtelig lang, som den var i dag.

Nå men bortset fra, at vi føler os noget kvæstede, så var det en fin tur og vi har det faktisk godt.

Det er nogle fantastiske bjerge. Fuldstændig skovklædte - ikke en meter uden træer. Og træerne er vildt høje. Det er nok mest japansk cedertræ, men der er også mange nåletræer og løvfældende træer, som vi desværre er alt for ukyndige til at kende. 

Stierne i går var - sammenlignet med i dag - brede og gode. I dag var der meget, meget lange stræk af virkelig smalle stier på siden af de meget stejle - synes vi - bjergsider, men heldigvis for det meste med træer på begge sider. Der var dog i dag nogle lidt skrappe steder, men vi kom forbi dem uden problemer, selvom Hanne mildest talt ikke er vild med sådanne steder.

Vi havde egentlig troet vejret ville have været som i går med sol og varme, men det var overskyet og der kom en anelse regn, så der var desværre ikke nogen særlig god udsigt fra de steder, der på kortet var angivet som udsigtspunkter. 

Vi så heldigvis stadig ingen bjørne, men en tudse blev det til. Det er også forbavsende så få fugle vi har set og hørt. Mærkelige træer så vi også.

På første etape mødte vi ingen andre vandrere overhovedet. I dag mødte vi 17. Heraf var de seks dog en ung japansk gruppe, der skulle bestige en top, der var små 100 m højere end vores “top”.

Dagen sluttede i turens eneste minshuku og formentlig det mest primitive af vores overnatningssteder på dette års Japan tur. Meget hyggelig og vældig søde og venlige mennesker. Intet internet, men værre intet telefoni-netværk, som vores lejede router kan koble sig på, så indlægget her kommer først ud i verden, når vi får telefoni eller internet igen.