Kumano Kodo, Kohechi-rute, etape 4

Etape 4 blev ganske anderledes end planlagt. I stedet for at vandre op over bjergene tog vi en bus og er nu nået frem til Yunomine Onsen og bor på Minshuko Adomayaso.

Som det måske har kunnet læses i bloggen fra de sidste tre dage, har det ikke ligefrem været lysten, der har drevet Hanne op og ikke mindst ned af bjergene. Faktisk har nedstigningerne været ganske skrækkelige for hende. Hun er simpelthen hundeangst for at gå ned. Det medfører en meget akavet og kompliceret vandrestil, som hverken er særlig hurtig eller sikker.

Så derfor besluttede vi i går, at det var slut med bjergvandringer for os. Beslutningen blev så noget lettere af, at det øsregnede i morges. Desuden var dagens etape ifølge beskrivelsen i guidebogen den absolut hårdeste af de fire etaper, så det ville have været tåbeligt fra min side at insistere på at gå etapen. Endelig må man sige, at naturoplevelsen på de tre etaper har været meget ens. Træer, træer og træer på stejle bjergskråninger. Meget forskellige træer afhængig af øst- eller vestside og af højden over havet, men ikke meget forskellig fra den ene etape til den anden. Så vi var næppe blevet nye naturoplevelser rigere ved at have gået nye 800 meter op og 800 meter ned.

Vi er helt enige om, at det er en god beslutning, og fremover vil jeg udelukkende planlægge vandringer på Lolland eller i Holland ;-) 

Også uden vandring har det været en fin dag præget af svovlholdigt vand i lange varme baner.

Der gik en bus fra hotellet et kvart i to, men vi fordrev ventetiden og mens det regnede med at læse “Løg trækker tårer” af Dorrit Willumsen. Senere badede vi fødderne i et lille bassin bag hotellet.

Det tog bussen 49 minutter at køre den strækning, det ville have taget os hele dagen, alle vores kræfter og Hannes mod. Og det var en flot tur med udsigt til den smukkeste flod - Kumanogawa - jeg nogen sinde har set. Desværre kunne jeg ikke komme til at fotografere den ud af bussens vinduer. Senere kunne vi se, at de enorme smukke grønne og blå vandmængder skyldtes en stor dæmning.  Efter den lignede floden andre floder.

Yunomine Onsen ligger i en smal dal gennemstrømmet af en lille bæk med vand fra varme kilder. Der er ikke nær så smukt som jeg havde forventet, fordi næsten alle bygninger virker lidt forfaldne og ikke ordentligt vedligeholdte. Det sammen kan siges om den minshuku, vi skal bo i et par dage. Ikke noget at skrive hjem om, men venlige mennesker og god mad.

Midt i dalen og i bækken ligger et spøjst UNESCO World Heritage Onsen “Tsuboyu”, som skulle være over 1000 år gammel. Der har vi selvfølgelig også badet i dag.

Det er et lille uanseeligt skur midt i hovedgaden.

Men inden i er der varmt og fugtigt og en ret stærk lugt af svovl eller vel rettere svovlbrinte. Vandet var varmt, som i virkelig varmt og den halve time vi havde købt os til, orkede vi ikke at udnytte. Men sjovt og anderledes var det.

Efter det varme bad hjalp en kold Asahi øl endnu mere på det gode liv.

Lidt længere nede af gaden var der et lille Onsen, hvor man kan koge æg. 13 minutter i det 92 grader varme vand. De handlende i gaden sælger æg i net, der kan lægges i den 92 graders varme bæk, så man kan spise hårdkogte æg. Måske prøver vi det i morgen i stedet for frokost ;-)

I morgen skal vi over til Kumano Hongu Taisha. Den første af de tre shinto helligdomme vi skal besøge på ture.