Kumano Kodo, Kumano Hongu Taisha (fortsat)

Efter lidt indkøb af lidt amuletter - man kan jo aldrig vide om de virker - gik vi hen til templets kontor for at melde os til den lille ceremoni, der følger med “Dual Pilgrim” certifikatet.

Ceremonien består i, at man får lov til at slå på den hellige Taiko tromme og give udtryk for sine følelser og tanker. Her sidder jeg ved siden af den store tromme.

En meget venlig ældre munk/præst, der udelukkende talte japansk, viste os hvordan vi skulle udføre ritualet: først tre slag, pause, en hel masse slag i stigende tempo (Hanne talte 26 slag), pause, så tre slag. Trommen gav megen lyd fra sig. Men flot.

Her er Hanne igang med slagtøjet og den smukke tromme:

Det var en fin og sjov oplevelse, hvor vi virkelig højlydt gav udtryk for vores følelser og tanker.

Hongu by er meget større end Yunomine Onsen og ligger langt mere åbent mellem bjergene. Det var dejligt solskinsvejr med vel 24 grader og vi nød at gå rundt i byen. Der var et fint lille spisested, hvor vi fik soba nudler og der var et lille kaffe sted, hvor vi sad og nød ikke at vandre i de høje bjerge og tætte skove.

Tilbage i Yunomine Onsen skulle vi jo i onsen - altså i det supervarme japanske bad - vi elsker. Badet her i Minshuku Adayama.so er ikke særlig spændende. Faktisk lidt klamt og nedslidt, så vi gik over i Ryokan Adayamas onsen. Det kan man bare gøre.

Her er Hanne foreviget på vores færd til onsen i fuldt ornat på den eneste gade i Yunomine Onsen.

I ryokan’en skiltes vore veje. Hanne gik til “Ladies” og jeg til “Gentlemen”. Og jeg kom til en smuk lille udendørs onsen.

Der var dejligt, men det havde været endnu dejligere, hvis Hanne også havde været med.

I morgen går turen videre med bus til det andet hellige Kumano tempel: Kumano Nacha Taisha.