Det gik ikke helt som planlagt. Det første tog fra Kyoto mod Inari var så proppet med mennesker, at vi afstod fra at prøve at presse os ind. Toget 15 minutter senere havde det på samme måde, men her var vi først i køen. Den japanske køkultur er - som så meget andet her i landet - uovertruffen.
Da vi nåede Inari og nærmede os helligdommen kunne vi næsten ikke se det for mennesker.
Der var ret mange skoleklasser, det skulle se shinto helligdommen!
Men de ser nu nuttede ud i deres skoleuniformer.
Der skulle være omkring 10.000 “tori’er” ved Inari, altså her de røde porte ⛩, der markere overgangen mellem det profane og det hellige. Vi gik hele vejen op og rundt på Inari-bjerget og der var virkelig mange tori’er,!så det skal nok passe med de 10.000 ;-)
Tori’erne var enormt flotte. De fleste velholdte, men en del i forfald. De skal vedligeholdes af det firma eller den person, der har fået rejst tori’en.
Her er så endelig et par fotos uden en masse mennesker på. Det var ikke så stor en oplevelse for os at besøge Inari, som vi havde forventet, hvilket nok til dels skyldtes de enormt mange mennesker på stedet.
Der er også ret megen comercialisme forbundet med dette tempelkompleks. Masser af souvenir-boder og små udsalg af alskens ting og sager, inklusive mad og drikke.
På et af disse spisesteder havde vi en lille sjov oplevelse, idet en - min mor ville have sagt yndig - ung japansk pige, der sad ved bordet, pludselig spurgte om vi var fra Danmark. Hun havde boet - af alle steder - et år i Nakskov og ville vende tilbage næste år for at læse dansk på Københavns Universitet. Hun talte engelsk, men også noget dansk. Hun var smadder sød - som jeg ville sige - og vi udvekslede navne og e-mailadresser.
Det har overhovedet ikke været en vandringsdag i dag, men alligevel har vi gået 12-14 kilometer.
Efter tempelbesøget og tilbage i Kyoto gik vi for anden gang langs Takasegawa, den lille, men meget dejlige, kanal, der går langs floden mod nord set fra Kyoto Station. Det var helt idyllisk.
Og totalt anderledes end de store veje, der løber få meter derfra med enorm trafik.
Her fandt vi også en dejlig lille café, hvor vi fik en lækker suppe og udsøgt kaffe. Hanne fik dog varm chokolade ;-)
3 kommentarer:
(efterårsnætter 2)
Timernes genklang
Har månestenens farve
Og dybe rungen
(Kh Kirsten og Wolfgang)
((hvad vil poeten sige med det? jeg tror, det ved han ikke))
Som røde porte
Står hellige torier
På rad og række.
Kh Jytte C
Hæ, I skulle være kommet af bagdøren på en Vandreture, sådan som vi gjorde. Så havde I undgået mennesker og fået mulighed for at se et vandfald, som ligger højere oppe bag de bjerget, og oplevet Kyoto udenfor turistbyen. ;-)
Send en kommentar