Kyoto - dag 4: Smukt vejr og Kiyomizu templet

En hård nat med hosten og snøften blev afløst af en fin dag med solen, der tittede frem og mere varme i luften.

På vej ud i verdenen passerede vi igen Takasegawa, kanalen, der løber langs med Kawa floden. Vi har læst om området hos Palle Kjærulff-Schmidt i han bog om Kyoto, og vi holder meget af det.

Vi har det egentlig bedst med at GÅ rundt i byen, når vi skal se på seværdighederne, så vi gik i dag over floden mod øst for at komme op til et stort buddhistisk tempel: Kiyomizu (i parentes bygget i 778 altså FØR Ansgar kom til Danmark eller med andre ord for meget meget længe siden).

Det er jo ikke fordi vi ligefrem savner at besøge buddhistiske templer. Vi har hilst på nogle stykker, de flimrer dog ikke forbi om natten ;-) Men Kiyomizu skulle være noget særligt.

Og det var det også! Både fordi, det var spændende og fordi, der var flere mennesker ved templet end vi troede var muligt. Der var sort af mennesker, men det var godt vejr og - hvad vi ikke lige havde tænkt på - søndag! Det var noget ganske specielt. Det ligger oppe på bjergene øst for Kyoto med den smukkeste udsigt ud over byen mod vest og med skov og bjerge på de tre andre sider.

Igen i dag har jeg fotograferet med Wideluxen, så billederne her er mest Hannes.

Midt myldret oppe ved templet blev vi mødt af to venlige unge mennesker, der spurgte om de måtte guide os rundt i templet og fortælle om det på engelsk for at øve sig på at tale engelsk. Og naturligvis uden betaling. Kasper havde fortalt om systemet, så vi sagde med det samme ja, tak!

Her er de henholdsvis 19 og 20 år unge.

De var virkelig søde og venlige og hjælpsomme, men deres engelske kunne godt trænge til en hjælpende hånd. Men de gik på med krum hals. Og vi grinede alle sammen meget. Vi fik da også svar på en hel del omkring templet, dets historie og dets indretning. Og ikke mindst alle de mange steder, man kunne lægge hånden på et eller andet, og så fik ens ønsker en bedre gang på jorden eller hvor det nu er?

Her lægger jeg hånden på en messingstatue på et shinto tempel, der lå indlejret i det store tempel. Jeg kan godt afsløre, at jeg ønskede alt godt for alle.

Den mest bizarre hændelse var et besøg i kælderen under hovedtemplet. De to unge forklarede en hel masse, som vi ikke fangede, så efter at have taget skoene af og puttet dem i en plastikpose, vi bar med rundt, kom vi ned i en kulsort kælder. Man kunne INTET se, men der var et slags gelænder man skulle holde fast i med venstre hånd, så man kunne følge ruten i mørket. Til allersidst kom man til en sten med en figur, man skulle røre ved, så gik ens ønsker i opfyldelse. Her var der en anelse lys, så man kunne skimte stenen med tegnet eller figuren. Spøjst, bortset fra, at jeg hele tiden var hundeangst for at ramle panden ind i en eller anden lavthængende bjælke.

Her er vi så fotograferet alle sammen. De var meget interesserede i et fælles foto. De kom i øvrigt to gange om måneden til templet og øvede sig i engelsk.

Det var en sød og sjov oplevelse. Og jeg fik flashed mit Widelux. Pigen var faktisk ret interesseret i det ;-)

Senere på dagen gik vi igen rundt og osede i de mange gader med de små og store butikker med alskens godt.

Det vigtigste var at finde et apotek = kusuri-ya, så vi kunne købe et middel mod vores forkølelser. Vi skulle have noget forkølelsesmedicin = kazekusuri. Bogstavelig talt “vind medicin”. 

Saku har været så sød at guide os, så vi fik købt denne æske, hvoraf vi skal tage 3 piller 3 gange om dagen.