Morgenmad på hotellet kl. 6:30 og vi var ikke de eneste. Man står tidligt op i Japan, så vi stod i kø ved morgen buffeten. Afsted lidt over 7 fordi vi skulle nå fire templer: tempel 84 Yashimaji, tempel 85 Yakuriji, tempel 86 Shidoji og tempel 87 Nagaoji. Vi skulle nå dem alle fire for at få det til at gå op med at slutte på tempel 88 Okuboji i morgen.
Tempel 84 ligger i 286 meters højde, så dagen begyndte med en lang og pæn opstigning, der nok kunne tage pusten fra et gammelt par fra Danmark. Men udsigten var smuk.
Det, der dog tog pusten helt fra os, var et møde helt oppe ved templet med en lille tysktalende japansk dame, der en gang for 46 år siden havde besøgt både Danmark, Sverige og det meste af Europa, fordi hun studerede musik. Hun var 72 år og sanger. Da jeg spurgte om hun stadig sang, misforstod hun det, og gav sig til på stedet at synge den smukkeste lille japanske efterårssang. Både Hanne og jeg blev fuldstændig grebet så tårerne randt. Det er derfor jeg ser lidt klatøjet ud på Hannes foto.
Det var en utrolig og speciel oplevelse at høre hende synge, der på bjerget. Hun gik i
øvrigt næsten hver morgen de 280 meter op og ned igen!
Vi havde lidt besvær med at finde stien ned fra tempel 84. Altså den sti, der førte mod tempel 85. Vi fik spurgt en mand, der talte lidt engelsk og han viste os en sti ned, som vi desværre fulgte. Det blev dagens anden specielle oplevelse. For er der noget Hanne hader, så er det at gå ned ad elendige ikke vedligeholdte enormt stejle stier. Vi overlevede begge turen ned, men det var nok hele Shikoku-turens værste nedstigning.
Her er parret inden nedstigningen.
På et tidspunkt krydsede denne elendige sti en asfaltvej, så der stod vi af og kom så sikkert ned, men med nogle flere kilometer i benene inden vi nåede tempel 85. Tempel 85 ligger i 223 meters højde, men på et andet bjerg end tempel 84. Turen ned herfra gik heldigvis ad en fin omend lang og stejl asfalteret vej.
Tempel 85 var meget stort. Bredte sig over et meget stort område og var ganske flot.
Da vi var kommet vel ned fra tempel 85 og godt på vej mod tempel 86 begyndte vi at blive sultne, men vores sædvanlige redningsplanke: 7-eleven, FamilyMart eller Lawson var der ingen af på vejen. Det viste sig dog at være en unødig bekymring, for da vi passerede noget, der hed “Ethical Garden” blev vi råbt an af en ung pige, der råbte noget med “osettai”. Og så blev vi bænket ved nogle store flade sten i solen og fik kold grøn te og nogle varme japanske “madæbelskiver”, samt lidt senere nogle varme stegte “sweet potatoes” , der var riste i sesamfrø eller hvad det nu var. Det var rigtig godt. Så dagens tredje specielle oplevelse var mad og drikke ud af ingenting. Vi fik desværre heller ikke taget nogle fotos af den oplevelse.
Tempel 86 var meget hyggeligt og enormt rodet.
Næsten ligegyldigt, hvor vi har gået, bortset fra skovene, har vi stødt på frisørsaloner. Hver eneste landsby har mindst to, og de større byer utallige. De er - bortset fra blomsterforretningerne - dog også de eneste vi er sikre på at kunne genkende.
Nu har vi spist på vores hyggelige, men lidt slidte ryokan lige overfor tempel 87. Så skal vi sove for i morgen skal vi tidligt op og besøge det sidste af de 88 templer.
2 kommentarer:
I fik den engang
Den der firbladet kløver
Skam længe siden
(Kærlig hilsen K. og W.)
Inden jeg glemmer det. Hanne et stort til lykke med fødselsdagen på fredag.
Hvor er I heldige med alle de dejlige mennesker i møder, der synger så smukt for jer, at I må græde. Der giver jer mad at spise, når I er sultne. Så pyt med at der en smutter i blandt.
Vi er også igang med forskellige fejringer pt. I dag har vi været gift i 45 år, om et par dage fylder Jess år og om en uge har vi været kærester i 50 år. Det er både lige sket og sket for meget lang tid siden. Jesper, du var en af de første af Jess’s venner, jeg mødte.
Alt godt til jer. Vi prøver, at holde på det gode vejr til I kommer hjem.
Kram Helle
Send en kommentar