torsdag den 22. november 2018

Dag 49 : Nara og Hasedera tempel

I dag har vi været på besøg på endnu et tempel. 

Det regnede i morges, så vores utrolig søde bekendte, Mayumi og Bob, tog os med toget ud til et virkelig smukt og spændende tempel et godt stykke fra Nara, men stadig i Nara præfekturet.


En af grundene til at de havde valgt dette tempel var de lange overdækkede “trappegange”, der førte op til templet. Det viste sig dog at regnen var holdt op under togturen derud. En anden og nok vigtigere grund var, at det er et virkelig flot og interessant tempel.


Man måtte ikke fotografere selve det inderste i hovedtemplet, men man måtte godt fotografere set ud fra det helligste.

Der var en kæmpe Buddha statue i templet. Ikke så stor som den vi så i går i Todaiji templet. Men denne måtte man lægge hånden på hans ene fod og ønske. Det kostede så også 100 kr at få lov til at komme så tæt på.



Der var ret smukt deroppe på trods af gråvejret.


Og vi nød det.


Neden for templet var der som sædvanligt en masse forretninger og boder, men det var som om det var af en bedre kvalitet end vi har set ved templerne på Shikoku. Der var i øvrigt også en lang række af forretningerne, der udbød mad af forskellig slags. Dét kunne vi have brugt på Shikoku!

Alt i alt en virkelig fin dag, som vi havde været lidt skeptiske overfor, fordi vejrudsigten havde truet med megen regn. Men Mayumi’s og Bobs initiativ har gjort det til en dejlig dag. Nu skal vi bare til at finde ud og finde et sted at spise til aften.















3 kommentarer:

schaila sagde ...

Landskabet blegner
Og alt grønt svinder langsomt
Men kun for en tid


(Kærlig hilsen K. og W.)

(De grønne farver forsvinder, dog de røde træder kraftigt frem - fantastisk! Det er jo noget vi ikke ser her i Europa)

mette sagde ...

Hej Hanne og Jesper.
Efter at have set billederne af de kravlende franskmænd på vej over bjerget til tempel 88 må jeg i den grad tage hatten af for jeres præstation, at vende om har da været helt utænkeligt, jeg ville være gået totalt i hysterisk sort.
Apropos hat, så er jeres hatte nok mere klædelige på ryggen end på hovedet:-)
Det må være en lidt en flad fornemmelse pludselig bare at daske rundt og lege turister efter jeres mere udfordrende planlægning af overnatninger og vandringer.
I må forsat have en dejlig og interessant tur, som jeg med stor fornøjelse følger på bloggen.
Kh Mette

olejess sagde ...

Jesper du spurgte om Faiza var flyttet hjem igen. Det er hun. Hun holder øje og vander dine blomster.
Vi skal nok sørge for, at der er varmt, når I kommer hjem. Lige nu er der ikke varme på, men der er varmere hos dig end der er hos Faiza , som har fuld knald på radiatorerne.
Hvor pokker har I haft alt det pænt tourist tøj. Har I båret det med rundt?
Selv om der er længe til i anduver Danmark, glæder vi os vildt meget til at se jer.
Kram Helle