Hvor skal vi vandre i 2014?

Det har været nogle utrolig gode vandreture, vi har haft siden 2008.

Den første vandring, vores første Camino igennem Spanien ad 'Camino Francés' var på mange måder en stor oplevelse for os. De to næste vandringer fra syd til nord i Spanien var også gode, men hårde.

De to vandringer i 2012 og her i 2013 i Frankrig har været fantastisk gode for os. Vi er kommet til at holde virkelig meget af de søde franskmænd, vi har mødt på turene, af den vidunderlige franske mad og af det smukke land. Desuden har vi kunnet bo dejligt og møde andre søde og hjælpsomme vandrende.

Så hvis vi kommer afsted i 2014 så skal det igen være en vandring i Frankrig.

Én af mulighederne er at vandre ad endnu en af de traditionelle pilgrimsruter igennem Frankrig til Spanien, nemlig 'Chemin d'Arles' eller 'Via Tolosana', som den også hedder. Ruten går fra Arles, forbi Montpellier, igennem Toulouse, videre forbi Pau, over Pyrenæerne ved Somport, for at slutte i Puente de la Reina i Spanien. Det er en tur på godt 900 km, så det er kun den første halvdel fra Arles til Toulouse, vi overvejer at vandre til næste år.

Men nu må vi se, hvad der sker i vinterens løb.

En lille status efter vandringen ad Via Gebennensis

Efter nu at have sovet i egne senge, at have fået vasket tøjet "rigtigt" er det vel tid til at gøre en slags status over og efter vandreturen.

Det har virkelig været en fin tur, og selvom jeg/vi brokkede os lidt over den megen varme på ét tidspunkt og kulden på et andet, så har vi været sindssygt heldige med vejret. Vi fik næsten ikke regn, men var virkelig så heldige, at vi var nået frem til vores logi inden det brød løs.

Vi hørte sidst på turen om et par unge fyre, der havde siddet i et kapel i 3 timer, mens skybruddet var der. Samtidig lå vi og hvilede og kikkede ud på svømmepølen, der var ved at løbe over! Vi havde kun vores nyindkøbte fancy kyllingegule/citronfarvede regnsæt på én gang. Jeg nåede endda ikke engang at få taget regnbukserne på inden regnen holdt op. Så ja, vi har virkelig været heldige.

Hanne har jo en skridttæller med, og opgør hver dag, hvor mange skridt hun har taget og hvor mange kilometer, det svarer til. (skridtlængden er sat til 68 cm). Faktisk passer skridttællerens km og dem, der er oplyst i guidebøgerne ganske pænt, og det er en stor hjælp undervejs, nogenlunde at kunne se, hvor langt vi er nået på f.eks. 2 timer. Alt i alt har Hanne gået 532.271 skridt på turen svarende til 362 km. Mine guidebøger siger 345 km, men Hannes km passer nok bedre.

En eller anden venlig sjæl har opgjort, at man på turen fra Genéve til Le Puy-en-Velay går 7,1 km op og ligeledes 7,1 km ned. Så mange bjerge og dale ligger der på ruten. Vi har nu også ind i mellem kunne mærke den megen op og ned.

Vi har generelt boet godt. Kun to ud af de 19 overnatninger var mindre gode, men de var ikke hæslige. Vi boede på 8 chambres d'hôtes, der alle var gode eller fremragende, på 9 hoteller, der var gode eller ok og på 2 ringe hoteller. Det ene af disse var et såkaldt "Auberge" og selvom der var rent, så var det absolut ikke spændende. Min gamle mor ville have sagt, at der var lidt "pauvert". Ejeren havde dog en kæmpestor gul Ducati motorcykel stående i baren, så helt skidt kan forretningen næppe gå.

Vi har også spist godt, og selvom vi har spist både godt og rigeligt har jeg dog tabt 2 kg og Hanne 1/2 kg. Desuden så er - regner vi med - en stor del af fedtvævet blevet transformeret til muskler :-)

Et af de spisesteder jeg ikke nåede at skrive om var på et château.

Når jeg bestiller værelse - både på hotel og chambres d'hôtes - så bestiller jeg middagsmad (morgenmad er der altid). Men på chambres d'hôtes'et i Bourg-Argental (stedet med de mest forfærdelige farver og udsmykninger, bl.a. en stor Mona Lisa kopi) gad de åbenbart ikke lave mad til os, så vi blev kørt til Château de Bobigneux godt 10 minutter fra værelset i bil. Og naturligvis blev vi hentet igen, da vi havde spist. Vi ringede bare!

Det var en super god oplevelse. Udover en vidunderlig middag viste det sig, at den meget charmerende chefkok, Jacques Labere, talte et fremragende dansk! Han havde været kok på Grønland i 18 år fra 1973 til 1991. Han sagde også han talte grønlandsk, men det kunne vi jo ikke rigtig teste. Han var vanvittig sød og det var et dejligt sted, med nogle få værelser og en stor restaurant, som folk kom kørende til fra nær og fjern. Det hele blev drevet af familien.

En anden af de virkelig gode oplevelser var overnatningen hos Anne-Marie Besson på "Les Herbes Sauvages" . Hun var virkelig charmerende og klog og hun havde et chambres d'hôtes man virkelig gerne ville besøge igen.

Vi havde ingen dårlige oplevelser på turen overhovedet!

Hvis, denne vandring havde været vores første i Frankrig, ville vi havde syntes den havde været helt, helt fantastisk, men det er den anden, og turen sidste år fra Le Puy-en-Velay til St Jean-Pied-de-Port var på to måder bedre end denne:

For det første var der langt flere medvandrere, som vi snakkede med og fulgtes med i perioder. Der var næsten ingen andre og slet ingen vi fulgtes med på  turen i år. Det giver et ekstra krydderi på vandringerne, når man møder andre mennesker.

For det andet var byerne og stederne sidste år nok lidt mere interessante, spændende eller flotte end de byer vi gik igennem i år. Der var flere "seværdigheder" på sidste års tur og byerne var rigere og meget mere prangende.

Så hvis man skal - og det bør man - vandre i Frankrig, så er det Chemin du Puy (Via Podensis) man skal vælge som det første, men man skal ikke kimse af Via Gebennensis.

Hjemme igen efter en fantastisk tur

Ikke megen vandring i dag, men megen rejsen!

Alt er forløbet godt og planmæssigt med tog, TGV, metro, bus, fly og metro igen.

Mere i morgen.

St-Julien-Chapteuil til Le Puy-en-Velay i alt 350 km

Så nåede vi frem til vores mål for denne gang: Le Puy-en-Velay. Det er anden gang vi er her og det er dejligt!
Det små dryppede lidt på vej hertil, men kun en snert, og senere blev det ligeså fint vejr, som meteorologerne havde lovet. Og det er bare så utroligt mange gange bedre at vandre i godt vejr end i surt og koldt vejr. Vi var lidt nede over kulden og tågen og udsigten til mere regn i går, men dagens vandring har givet os humøret igen.
Jeg har desværre glemt at tage et foto til dagens blog med telefonen, så det må vente til vi er hjemme igen.
Vi håber, at lande i Kastrup ved halv otte-tiden i morgen aften. Vi tager et tog fra Le Puy kl 8:38, skifter til et TGV i St Etienne og skulle være i Paris kl 13:02, så skal vi lige med et par metroer og en bus til Orly, hvorfra vi gerne skulle lette med Norwegians DY3635 kl 17:35.
Det har været en fantastisk dejlig tur, men vi glæder os alligevel til at komme hjem.

Saint Jeures til Saint Julien Chapteuil i alt 332 km

I dag er vi gået fra 1050 moh, op over 1276 meter og så ned til 820 moh. Og det har blæst og været pissekoldt, og en enkelt byge blev det også til. Men heldigvis havde vi vores regntøj, og da vejrguderne så Citronella forbarmede de sig over os og bygen trak væk.
Vi besværede os vist lidt over varmegrader på 30 og mere, men nu er vi meget enige om, at hellere have megen varme end kulde. Det er simpelt hen bare ikke sjovt at vandre i surt og koldt vejr: man har bla enormt svært ved at finde et sted at holde pause. Man kan ikke sidde i det våde græs og bænke er en ganske sjælden vare. Da vi i dag endelig fandt en bænk begyndte det at regne!
Men  det værste er faktisk at det også er hundekoldt indendøre. Det udmærkede hotel vi befinder os på her til aften har absolut endnu ikke tændt for radiatorerne.
Men, men vi skal ikke klage, for i morgen er sidste vandringsdag i denne omgang, og vejrudsigten for i morgen ser fornuftig ud.

Montfaucon-en-Velay til Saint Jeures i alt 314 km

Dagens vandring begyndte i flot vejr med sol og skyer og en kold blæst. Der var 7 grader, da vi gik fra hotellet og ved 12-tiden havde temperaturen sneget sig op på 13 grader, så det har været en kold men flot dag.
Turen gik gennem et smukt varieret landskab med mange store græsningsarealer til først og fremmet køer, men også til får. Bjergene vi er nået til er karakteriseret af de vulkanske toppe, der også ses i Le Puy-en-Velay. På fotoet fra vores værelsesvindue kan man se en af toppene.
Vi er lige nu i 1090 moh og i morgen skal vi op over 1276 moh, så når solen ikke skinner er her lidt køligt. Faktisk lignede vegetationen på vejen hertil en god dansk ditto. Så igen kan man konstatere, at 1000 moh svarer til godt 1500 km mod nord.
I nat boede vi på hotel l'Avenue i Montfaucon-en-Velay. Det var ok, der var absolut intet at klage over, men det er nu - for det meste - både bedre og ikke mindst sjovere at bo på chambre d'hotes. Her på "Le Fougal" i Saint Jeures er her meget fint og godt at bo, men det ligner måske lidt mere et hotel. Vi får se hvad der sker under aftensmaden, som for første gang på denne tur kommer til foregå sammen med andre vandrende.
Igår mødte vi ingen andre vandrere/pilgrimme, men i dag har vi set to, vi har mødt tidligere og to nye. I alt har vi indtil nu mødt 23 andre. Det er ikke ret meget på 16 dage.

Les Setuox til Montfaucon-en-Velay i alt 294 km

Så er vi fremme på Hotel l'Avenue efter en kort (17 km), men forbavsende hård vandring. Det er i hvert fald kommet bag på os, at vi begge er så flade lige nu.
Dagens etape gik først 250 meter ned, så 100 meter op, så 75 meter ned, så 100 meter op, så 150 meter ned, så 250 meter op og endelig små 100 meter ned. Det virkede i morges ikke så hårdt som idag ved tre-tiden.
Nå, men ellers havde vi et utroligt skægt og spændende ophold hos Anne Marie Besson, som virkelig var en ildsjæl. Hvad hun ikke vidste om blomster og svampe, er næppe værd at vide :-)
Den svamp jeg lagde på bloggen den 2. september er en giftig "laetiporus sulphureus" eller på dansk en "svovlsporesvamp".
Til middagen fik vi en aperitif med vilde timian blomster og en anden lille en af gyvelblomster, begge i alkohol.
Forretten var salat og nogle lækre filodejspuder med brændenælder blendet med chevre-ost. Fantastisk. Hovedretten bestod af farsboller med svampe og aspargeskartofler. Det hele i ovn. Svampene var: sparasis crispa, boletus bovinus og amanita vaginata. Det sagde Anne Marie i hvert fald. Det smagte herligt. Desserten var en timian sorbet.
Udover blomster og svampe var Anne Marie også engageret i restaureringen af den noget ødelagte lokale kirke. Inden vi vandrede videre var vi henne og se abbediet, hvortil kirken hørte.
Det er blevet et helt andet klima vi bevæger os i her i godt 1000 meters højde. Her ved 18- tiden var der ikke mere end 13 grader og det blæste skidekoldt. MEN vi har stadig været helt usandssynligt heldige og undgået at vandre i regnvejr.

Fotoet viser dagens elendige stier. De er blevet helt elendige efter skybruddet forleden dag.

Bourg-Argental til Les Setoux i alt 277,5 km

En dejlig vandringsdag, som vi havde frygtet noget, fordi vi skulle vandre 700 meter op: fra 500 til 1204 moh. Men det er gået super godt og vi har fået værelse i det dejligste hus med den sødeste værtinde, man kan tænke sig.
På fotoet ses lidt af huset.
Det var et meget særpræget landsskab vi bevægede os igennem på vej op. Skov med kæmpe store nåletræer, enormt høje og ranke og helt lige. Da vi så nåede toppen - som også er vandskellet mellem vandet der løber til Middelhavet og det vand, der løber til Atlanterhavet - skiftede vegetationen til et flot, men mere almindeligt højtliggende landbrugsland med kvægdrift og store grønne marker.

Nå, jeg troede, at jeg kunne have nået at skrive meget mere fra dette dejlige sted, men vi blev bedt til bords, og så er aftenen gået på utrolig hyggelig og meget spændende vis. Aldrig har vi fået så meget at vide om planter og svampe som i aften. Men mere om det i morgen.