Hjemme igen efter en lidt anderledes vandretur

Det er jo dejligt at være være afsted og se nye steder, mennesker, fugle, farver, afgrøder, landskaber, bygninger og byer. MEN det er jo også dejligt at være hjemme igen!

Dejligt ikke at skulle finde et nyt sted at sove hver nat og ligeså dejligt det er at gå 20 km om dagen, ligeså dejligt er det ikke at skulle gøre det. Lidt mærkeligt egentlig.

Det har været en fin tur også i år, men meget anderledes end vores tidligere vandringer. Først og fremmest på grund af vejret, men også fordi, der var så få andre vandrere på denne rute, hvilket nok har betydet, at selve stierne (i hvert fald i bjergene) var noget rå at gå på, selvom stierne ikke i og for sig var svære eller vanskelige. Flere vandrere betyder nok, at der bliver gjort mere ud af at gøre stierne nemme og gode at gå på.

Vi har ikke tidligere været udsat for så voldsomme vejrfænomener som på denne tur. Vi har nok været svineheldige på de forrige ture, men det kan jo også være, at vejret er blevet meget mere turbulent og skiftende.

Vi skulle efter planen have vandret i 16 dage, men fik kun vandret i 12 dage. To gange måtte vi springe to etaper over for at nå til en større by, hvor vi kunne være nogenlunde sikre på, at der var husly og mad at få.

Første gang kom vi til Alès og var der i to nætter. Det var ikke en spændende by, men vejret blev så også ret ekstremt den lørdag vi kom dertil.

Anden gang, vi sprang to etaper over, kom vi til Nîmes og det var en fin by at være i. Men vejret blev så slet ikke så dårligt som både vejrprognoserne og de folk vi snakkede med frygtede. Så vi fik faktisk et dejligt ophold i Nîmes, som virkelig er en sød og anbefalelsesværdig by at besøge.

I alt fik vi vandret 253 km på de 12 dage, hvilket giver et gennemsnit på 21,1 km, men med store variationer. Den længste vandring var på 33 km og den korteste på 14 km. Efter planen skulle vi have vandret godt 60-70 km mere på de fire etaper vi måtte springe over.

Turen bestod af to dele: dels Chemin de Regordane, der gik fra Le Puy en Velay til Saint Gilles, dels de fire dages vandring i Camarguen, fra Saint Gilles over Saintes Maries de la Mer til Aigues-Mortes.

På Regordane-ruten mødte vi kun få andre vandrere - faktisk kun en gruppe på 5 franskmænd, der gik i 3 dage - og så parret Nicole og Pierre, som vi stødte på en tre gange. På vandringen i Camarguen mødte vi INGEN andre vandrere.

Vi har haft en fin tur, men vi har følt og meget mere brugte i år end tidligere. Det kan jo skyldes mangt og meget: dårlig form hjemmefra, at vi er blevet ældre eller en hård rute med mange op- og nedstigninger de første dage i bjergene. Vi har undervejs snakket meget om at vi har været så meget mere øm-benede i år, og er nok enige om at det er alle tre nævnte grunde, der har ramt os. Og det må vi så tænke lidt over inden vi kaster os ud i nye lange vandringer.

En stor tak til alle de, der har sendt os kommentarer og/eller emails undervejs. Det er bare så dejligt, at få nogle ord med på vejen.

Hjemrejse over Paris

Vandreturens sidste dag består af først en taxatur fra Aigues-Mortes til lufthavnen i Montpellier, så fly derfra til Paris, Orly Ouest, så Orly Sud, og endelig fly til Kastrup. Nå, ja og så en lille tur med metroen til Christianshavn og en biltur til Roskilde.

Vi blev ikke særlig stressede ved flyskiftet i Orly, da vi har haft otte timer her! Men hvad gør man ikke, når man kan flyve fra Paris til København for ca. 600 kr I ALT!

Ventetiden er gået fint: Vi er begge i fuld gang med at læse en vidunderlig bog: "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr.

Måske lidt absurd, men nu prøver jeg at sende dette blogindlæg fra godt 10.000 meters over havet i en Boing B737-800.

Mas des Sylvereal til Aigues-Mortes i alt 253 km

En flot og dejlig vandretur på 21 km gennem Camarguen blev vores sidste på denne rejse.

Vi havde ellers frygtet at skulle vandre langs en af de skrækkelige landeveje, men vores søde værtinde i Mas des Sylvereal ringede til sin mand, der red meget i området og han gav os lige den anvisning vi havde brug for, så vi kunne slippe fuldstændigt for landevejene. Det blev er rigtig fin tur, hvor vi næsten ikke mødte nogen mennesker.

Vi så fugle til gengæld!

I dag også svaner og store flokke, der ikke helt, men næsten, lavede sort sol, mens de jagtede myg eller andet guf.

Aigues-Mortes var totalt ukendt for os, men viser sig at være en uhyre sød middelalderby med masser af turister. Vi skal ind og se på den senere i aften.

Saintes Maries de la Mer til Mas de Sylvereal i alt 232 km

Vejrudsigten har de seneste dage vist strålende solskin i de næste uger, men det var overskyet og blæste meget da vi i dag gik fra Saintes Maries de la Mer.

En relativ kort vandring på 17 km med en lille færgeoverfart indlagt. Det var en lille hjul- ikke damper, men -færge, der styredes af et kabel over floden. Hanne siger hele tiden, det var en trækfærge, men det var det altså ikke! Turen var gratis, gik over Le Petit Rhone og tog vel to-tre minutter.

På vejen så vi masser af hvide storke og en enkelt helt sort stork, men da vi overhovedet ikke har set storkereder, må det vel være storke på vej mod Afrika vi så.

Vi så også en del hvide heste, men ikke de mange vilde hvide heste turistbrochurerne havde lovet os.

Hanne skulle naturligvis give dem noget af vores baguette ;-)

Det blæser stadig godt, så vi er lidt spændte på vejret i morgen, vores sidste vandredag i denne omgang.

En dag i Saintes Maries de la Mer

På én gang en smuk og sød by og et turist helvede. Der er mange turister i byen, men formentlig kun en brøkdel af, hvad der er i den "rigtige" højsæson.

Jeg tror heller aldrig vi har set så mange restauranter i samme lille område. Men byen er faktisk også rigtig sød med pæne lave enkle huse med røde tegltage.

Og så er her en fantastisk lang stor stor strand, der strækker sig 30 km mod øst og jeg ved ikke hvor langt mod vest. Vi gik vel nok en 4-5 km mod øst, og jeg var lige ved at tage en dukkert i Middelhavet, men vi havde jo ikke håndklæde med. Badebukser var det lige meget med, da der er mindst 10 km naturist strand.

Ellers har vi nydt at slappe af på vores søde hotel Mediteranee inden vi i morgen skal ud på vores næstsidste vandretur i denne omgang.

Hanne har taget det - synes jeg - nydelige billede.

Mas d'Alivon til Saintes Marie de la Mer i alt 215 km

Så er vi fremme i Camarguen! Helt nede i Saintes Maries de la Mer ved Middelhavets kyst. Efter en fin vandring på 22 km gennem det ekstremt flade Camargue-landskab, hvor vi har set tusinder af lyserøde flamingoer. Ret fantastisk!

Mærkelig nok er vi også lidt skuffede. For alle turistbrochurerne lovede os jo også tyre og vilde hvide heste i lange baner. Og farverne hernede var langt mere douce end brochurerne lovede. En del af søerne var lysebrune og ikke blå som lovet. (Det skyldes nok de enorme regnmængder i sidste uge, men alligevel....)

Vi har set store tyreflokke, men hestene mangler.

Vi har gået på en fuldstændig flad sti alle 22 km, men alligevel er vi flade og trætte. Stien havde næsten hele vejen vand på begge sider i form af grøfter, så det var næsten umuligt at finde et sted at holde hvil. Vi fandt et sted med nogle store sten, som vi kunne sidde på, mens vi spiste frokost, men noget egentligt hvilested kunne vi ikke finde, så vi bare gik og gik og gik.

Og det er hårdt for gamle mennesker som os.

Selve Saintes Maries de la Mer er en mærkelig blanding af Dyrehavsbakken og Tisvilde. Smukke lave huse, havet og solen og masser af turister og enormt mange restauranter og barer og butikker af en hver art. Men mere om det i morgen, for vi bliver her i to nætter.

Billederne viser nogle flamingoer, en rideopvisning vi nåede at se et glimt af i arenaen i byen, vores hotel, som er rigtig sødt, og Hanne som spejder efter fugle.

St. Gilles til Mas d'Alivon i alt 194 km

Nu har vi forladt Chemin de Regordane eller Chemin de St. Gilles og er kommet ned i La Camargue.

Vi har nu også forladt de autoriserede franske vandreruter og er helt på egen hånd - eller fod er det vel nærmest.

Vi gik fra vores gode hotel Les Cours i St. Gilles kl. 9 i morges og var fremme på et dejligt hotel, Mas d'Alivon, kl. 13! Vi fik gået de 16 km på fire timer, hvilket er pænt hurtigt med oppakning, men der var absolut ingen stigninger. Her er utrolig fladt.

Desværre gik en del af turen langs en noget befærdet vej. Det er rædselsfuldt! Vi prøvede af to omgange at vandre på de diger, der følger floden "Petite Rhone", men første gang lod vi os skræmme af de skilte, der står ved tilkørslen/adgangen til digerne, og som siger, det er farligt og forbudt at færdes på dem.

Anden gang var trafikken på vejen så forfærdelig, at vi bare gik op på diget, og det var som at komme til en anden stille og fredelig verden. At langs landevejene må være hundredfold mere farligt end på  digerne.

Måske er der så megen trafik lige nu, fordi det er lørdag og vejret er fint, så alle skal til stranden.

I morgen går vi mod Saintes Marie de la Mer og håber at kunne gå på stier reserveret fodgængere og cyklister. Vi håber også at se lidt mere til fuglelivet end de silkehejrer, vi har set i dag.

På det ene billede tjekkker Hanne vores nyvaskede tøj, der nok snart kunne fortjene en ordentlig gang maskinvask. På det andet ses den flade landevej for et øjeblik uden trafik.

Nimes til St. Gilles i alt 178km

Hvad skal det nytte? Her går man - efter sin gps at dømme - 33 km og brænder over 2.300 kalorier af, og så får man serveret en middag med fire retter og en dejlig rødvin til.

Vi har gået en tur i dag, der skulle have været på 28 km eller mindre ifølge de lærde skrifter, men vi er endt med at have gået 33 km efter min gps og 34 km efter Hannes skridttæller (46.199 skridt). Noget af det skyldes en omlægning af stien på grund af arbejdet med at etablere en ny TGV-linie mellem Lyon og Barcelona, og noget skyldes at vi efter denne omlægning gik lidt fejl.

Det var lidt ærgerligt, for efter at have overstået ca. 5 km vandring ad en rædselsfuld D13 landevej med masser af trafik, har vi gået en fantastisk dejlig tur mellem enorme vinmarker og ligesåstore frugtplantager. Vinmarkerne bugnede stadig af druer, men frugttræerne var totalt rippede for frugt. Da vi sidste år i slutningen af august var igennem området her, var der stadig masser af frugt på træerne.

Vi var noget flade, da vi nåede St. Gilles, men efter middagen med de fire retter og den dejlige rødvin fra de marker vi lige var gået igennem, har vi fået livsviljen og -kraften tilbage.

Vi har nu i princippet gennemført Chemin de Regordane, men den jo unægtelig blevet lidt forandret undervejs på grund af det mærkelige vejr. Faktisk har vi jo kun vandret 8 dage, hvor vi efter planen (med ændringer) skulle have vandret 12 dage. (Det er nok også derfor vi er lidt flade ligenu).

Feria i Nîmes!

Så blev der "Feria" på vandreturen med mojitos, hatte og tørklæder med tyresymboler.

En rigtig sjov aften, som nok ville være blevet endnu sjovere, hvi vi ikke skulle op og gå nogen og tyve kilometer i solen i morgen. Men nu har vi da solhatte til den videre tur! Hanne siger hun ikke vil have sin hvide hat med videre :-(

Det er den første af de 3-4 aftener, så den var vel ikke så vild i aften, som den formentlig vil blive i morgen eller lørdag.

Vi havde en sjov aften, men er nu i seng og parat til at fortsætte vandreturen efter to døgn med slentren i Nîmes.

Nîmes ukendt antal km

En fin dag i en dejlig by.

Og min første selfie nogensinde og nok den sidste, når man ser resultatet.

Vi har vandret den gamle del af Nîmes tynd og nydt det i dag. Det er en fin by med utrolig mange spisesteder, cafeer og seværdigheder.

Især er den romerske arena imponerende. Vi er oven i købet så heldige, at der her torsdag til søndag er en "Feria" med masser af telte med mad og drikke og allerede nu masser af mennesker.

Der skal være noget tyrefægtning eller lignende i arenaen, men det har vi nu ikke lyst til at se, selvom det måske ikke er helt så blodigt som i Spanien.

Der er også opstillet en stor musiktribune udenfor arenaen, hvor der åbenbart skal spilles levende musik. Vi er spændt på at høre hvilken slags musik. Det lugter af Dransk rock ;-)

Og vejret er bare blevet så flot efter resterne af den tropiske storm Henri har forføjet sig nordpå med tornadoer og ødelæggelser til følge. Så vi håber på en super aften helt anderledes end andre aftener på vandreturene.

Nîmes

Vejrudsigten så ikke for godt ud i morges. Vores vært snakkede om de meget, meget kraftige vindstød, der ventedes at ramme området sammen med en masse regn.

Efter megen snak frem og tilbage - og ingen internet med mere præcise vejrudsigter end TVs - besluttede vi endnu en gang at tage en taxa det næste stykke vej.

Så nu er vi i Nîmes på et ok hotel, men med et elendigt Wi-Fi. Jeg har brokket mig over det, og jeg er blevet lovet en løsning i aften.

Mens der var kraftige vindstød i morges og enorme tunge sorte skyer, så er der nu sol og blå himmel. Det er næppe bare fordi vi har flyttet os 22 km sydpå vejret er blevet bedre. Vejrudsigten var nok lige pessimistisk nok, og det ærgrer os begge at vi ikke besluttede os at vandre videre i dag . Det skal dog siges, at vi var noget lurne over stiernes beskaffenhed efter den megen vand. Mudder er ikke vores livret.

Så nu nyder vi Nîmes og at her er godt vejr.

Vezenobres til Moussac i alt 145 km

Hverken telefon eller internet i Moussac, derfor først nu en blogopdatering.

Vezenobres var en smuk og fint restaureret middelalderby og turen derfra videre til Moussac var også smuk.

Vi er jo nu nået ned i vinlandet. Her er mange smukke, store og små vinmarker, hvor der blev høstet på livet løs med mægtige maskiner. Der er også masser af figen træer, valnøddetræer og frugttræer som vi kender fra Danmark.

Der er selvfølgelig ikke mange blomster tilbage og kornmarkerne er høstet for længst, men alligevel er her smukt at vandre og samtidig se på naturen.

Vi gik fra Vezenobres ret tidligt, for selvom det var en kort etape, var vi usikre på vejret. Meteorologerne havde lovet regn fra ved 17-tiden. Men allerede, da vi ved halv et tiden gik ind i Moussac, begyndte det at småregner.

Vi var dog smadder heldige, for vi fandt hurtigt vores chambre d'hotes "Au Cochin qui Tete" = "Pattegrisen" og ikke ret længe efter styrtede regnen ned.

Jeg havde troet stedet bestod af et par værelser over en lille kinagrill eller lignende, men det viste sig at være et lille meget lækkert og godt sted. Fire værelser og en dejlig restaurant. Ikke billigt, men dejligt!

Om aftenen blev jeg optaget i den eksklusive klub af pattegrisespisere. På billedet man ser det hele: en utrolig lækker lille farseret pattegris med fod. Hanne spiste en ligeså lækker and, som dog blev serveret uden fod.

Vezenobres

Mandagens vandretur var jo ikke ret lang, så vi havde for en gangs skyld lidt tid og kræfter til at lege turister, da vi nåede Vezenobres.

Ligeså kedelig og grå Alès var for os, ligeså dejlig og sød var Vezenobres. En højtbeliggende middelalderby, der er sat meget smukt i stand.

Vores chambre d'hotes ligger neden for middelalderbyen, og da vores værter ikke kunne servere aftensmad, måtte vi op igen til selve Vezenobres ved spisetid. I morgen tidlig skal vi op og igennem byen igen på vej til næste lille overnatningssted.

Vi fik i øvrigt en pragtfuld middag på en lille restaurant midt i Vezenobres. Det viste sig, at der var i hvertfald tre restauranter i byen. Den ene havde vanlig mandags lukning, men de to andre var åbne. Og den vi valgte viste sig at være ganske, ganske dejlig.

Alès til Vezenobre i alt 129 km

Vue ud over Vezenobres nedre bydel med vores våde sko fra i lørdags til tørring i den dejlige sol.

Vi har kun gået 14 km i dag og sidder nu foran turistbureauet for at få vejvisning til vores chambres d'hotes. Kontoret er lukket mellem 12:30 og 14:00 ;-)

Alès - endnu en dag

En lang dag i en lidt kedelig provinsby i et område med niveau 3 vejrvarsel giver ikke meget at skrive hjem om.

Her til aften valgte vi at spise et simpelt måltid på hotellet, hvilket viste sig at være klogt, da det mens vi spiste gav sig til at regne i stride strømme. Nok ikke helt så meget som i går, men.....

Vi har ikke set, hvor meget nedbør, der har været præcist her, men i nabo-departementet Herault fik de 389 mm i går.

Lige nu regner det og det lyner, så man tror det er nytårsaften.

Vejrudsigten siger fint vejr i morgen, men hvordan bliver virkeligheden og vejene? Men vi SKAL videre!

Selvom vi har været en tur rundt i Alès, så har vi brugt en urimelig masse tid på at prøve at løse Napoleon (FreeCell) 26693, som Jørgen har skrevet og fortalt, at han har opgivet at få til at gå op. Det er indtil nu heller ikke lykkedes for os.

Så kom regnen!

Vi var ude i byen, lidt væk fra hotellet og spiste middag på en dejlig italiensk restaurant. Der var sort himmel, men stadig ingen regn, da vi satte os til bords, men ved 22-tiden begyndte syndfloden! Det buldrede og lynede og regnede.

Vi nød maden i fred og ro - italiensk slowfood - og tog det egentlig lidt roligt. Vi havde vores gode regnjakker.

Da vi lidt i kl 23 kom ud på gaden stod regnen ned i lårtykke stråler og gaderne sejlede med mindst 10 cm dybe søer. Så,  da vi nåede hotellet, var vi mere våde end når vi går i bad. (Det gør vi nemlig uden sko, strømper og lange bukser).

Mine eurosedler fra lommen har jeg forsigtigt skilt ad og lagt til tørre. Vores pas har jeg tørret med hårtørreren. Både pas og sedler er noget krøllede, men forhåbentlig stadig gyldige.

Så desværre var det klogt nok, at tage et hotel i Alès i to nætter, men hvor længe er stierne og vejene om at tørre og blive ligeså gangbare som mine euro?

Udsigten mens vi venter

Vores hotel i Ales er ok. Værelset er faktisk fint og stort, hvilket er ret behageligt, når vi nu skal være her i 2 nætter.

Men udsigten lader nu noget tilbage at ønske.

Det er endnu ikke begyndt at regne, men der er ret sorte skyer bag de grimme bygninger.

Vi er lidt ambivalente. På den ene side håber vi, at der ikke kommer de 50-150 mm regn, meteorologerne har lovet/truet med, på den anden side er det lidt fladt at sidde og vente uden der sker noget.

Vi har været en lille tur rundt i Alés inden vi troede det rigtig ville regne, men nu venter vi bare og læser vores e-bøger eller skriver på bloggen.

Vigilance orange!

For en uges tid siden, så vi på vores meteorologiske app "yr", at der lørdag/søndag ville komme 45 mm nedbør på vores rute. Men efterhånden blev udsigten bedre.

Troede vi, for i dag har man udsendt en orange advarsel for området her. Der findes grøn, gul, orange og rød advarsel, så det er seriøst.

Vi har også taget det seriøst og med en taxi bevæget os fra Chamborigaud til Ales, hvor vi har indkvarteret os på et større hotel i to nætter.

Taxi-turen tog vel 45 minutter. Det ville vi have været 2 dage om ;-)

Det har regnet en hel del i nat, så stierne ville nok være noget snaskede at gå på, men den orange advarsel betyde, at vi frarådes at gå ud i naturen.

Nu venter vi bare på at uvejret bryder løs.

Et sted på vejen

Villefort til Chamborigaud i alt 115 km

Hanne ser lidt betænkelig ud, som vi sidder ved et af de meget, meget sjældne bord-med-bænk og spiser vores baguette med brie og emmentaler. 

Det er, fordi vi har haft endnu en hård dag med megen op- og nedstigning og stadig er langt fra dagens mål.

De 23 km, som dagens vandring endte med, giver et noget forenklet billede af hvad dagen har kostet. Den app, jeg bruger på min telefon siger, udover de 23 km, at vi har haft 2760 højdemeter. 

Det vil sige, at oven i de 23 km faktisk har gået 2,7 km op og ned.

Nå, det har også været en flot dag med mødet med et par smukke landsbyer og vi har set masser af blomster og frugter og grøntsager i haverne og på markerne.

Vi er jo også kommet ned fra de ca. 1200 meters højde for et par dage siden til 300 meter i dag. Det er en helt anden verden vi nu befinder os i.

Vi fik lige et par dråber regn inden vi nåede frem til Chamborigaud, men det blev ikke til noget seriøst i dag. Til gengæld ser vejret de næste par dag ikke alt for godt ud. Men vi krydser fingre og håber på, at det bliver ved truslerne.

Skovbrand

Lige før vi nåede Villefort oplevede vi en skovbrand på nærmeste hold. Så nær, at vi stank af røg, da vi nåede frem til vores overnatningssted.

Lidt efter vi havde passeret brandstedet, hvor der var masser af brandfolk, kom der fem fly, der kastede vand eller hvad det nu er nedover brandstedet. Flyene kom tilbage 3-4 gange og de fløj ret lavt. Imponerende.

La Bastide-Puylaurent til Villefort i alt 92 km

Kvaliteten af en vandredag afhænger af mange forhold: fødderne, benene, støvler, vejret, dagsformen og ikke mindst selve vandreruten.

Men en ligeså vigtig ingrediens er den forhåndsforventning man kommer med.

Og i dag ventede vi en relativt let vandring med først godt 100 meters stigning efterfulgt af et par hundrede meters nedstigning, 50 meters stigning og så nogle hundrede meter ned igen.

Det passede i hovedtræk, men turen var krydret med enormt mange mindre op- og nedstigninger og det var på et utroligt knudret og stenet underlag. Så det blev alligevel en hård dag.

Det var en flot tur med meget smukke og  afvekslende landskaber. Jeg vil prøve at lægge nogen af dem på bloggen, men det bliver jo kun blege kedelige flade forsøg på at spejle vores oplevelser.

Vi er kommet til at bo på et dejligt og hyggeligt chambre d'hotes, hvor vi lige har spist en superb middag sammen med 4 franskmænd, 1 amerikaner og værtinden (som jo også er fransk).

Vores noget primitive hotel

Her er det meget hyggelige, men primitive hotel i La Bastide-Puylaurent, både vi og Che har boet på. Måske var det her han hyggede sig med Lea.

Langogne til La Bastide-Puylaurent i alt 67 km

Kharma hammeren har slået til i dag!

Det har været en rigtig flot dag med sol lige fra i morges til aften, men vi er jo i mere end 1000 meters højde, så her er også  - for at sige det lige ud - skidekoldt om natten og om morgenen. Noget vi faktisk havde glemt.

Nå, men det er jo tredje dag vi vandrer, og vores træning hjemmefra har været under lavmålet, så selvom vejret var fint, så betød det, at vi fra starten var hårdt ramt af ømme fødder og ben. Ikke mindst mit højre baglår har været som en byld at gå på/med.

Tredjedagen er den værste siges det, så vi håber på en mildere vandring i morgen.

Turen i dag var ifølge bøgerne på 23,5 km, men vi nåede da op på 26 km i følge min gps på telefonen. De sidste km var rigtig, rigtig sure.

Folk her er utrolig søde og hjælpsomme ikke mindst på dagens noget primitive hotel. Vi har lige fået en dejlig middag med suppe, coq aux vin, ost og dessert. Men her er lydt så man tror det er løgn, og mærkeligt nok har vi brusekabine og håndvask på værelset, men dele toilet på gangen.

Men vi skal ikke klage, dels fik vi et værelse på trods af alle de øvrige vandrere, dels har Che Guevara boet her i 1962. Ikke på vores værelse 4, men på værelse 7. Hvad han skulle i dette noget ydmyge sted kunne værten ikke sige, men han fortalte, at Che Guevara besøgte et nærliggende kloster. Som skulle være ganske velhavende.......

Dagens billede viser en borg ved Luc fra XII enten tallet eller århundredet. Det er Hanne i forgrunden.

Hvil på turen.

Hanne synes, der er for mange billeder af hende på bloggen, så her er et af Jesper.

Landos til Langogne i alt 41 km

Der var rigtig, rigtig mange mennesker samlet i katedralen i Le Puy mandag morgen. Der var så mange, at bispen strålede af glæde og lyste af fryd over det store antal.

Til gengæld har vi ikke fryder os helt så meget, for de mange pilgrimme skulle ikke alle ud på Chemin de Saint Jacques, men desværre på Chemin de Regordane eller på Chemin de Stevenson.

Desværre fordi det er svært at finde ledige hotelværelser.

Heldigvis er folk hernede utroligt søde. Madame Argoud fra det eneste chambre d'hotes i Costaros, som var fuldt belagt mandag aften, havde heldigvis en veninde, som lejede værelser ud.

Denne meget søde veninde hentede os i Costaros og kørte os til sit hjem langt fra Costaros og Chemin de Regordane. Vi fik et lille helt separat hus at bo i, og hun lavede både aftensmad og morgenmad til os. Hun tog sig naturligvis betalt herfor, men det var rigtig hyggeligt og godt.

I morges blev vi så kørt tilbage til Chemin de Regordane, men kun til nærmeste by, Landos, der lå ca. 8 km nærmere vores mål i dag: Langogne. Så vi slap med at gå de 20 km og ikke de næste 27 km, vi ellers skulle have gået.

Det var en fantastisk fin vandring i dag med fine stier og meget få (nærmest ingen) stigninger. Solen skinnede og turen var bare flot.

Enkelte forhindringer kunne vi dog møde på vejen, men jeg dækker mig bare bag Hanne.

Bernard

Her ses Bernard og Hanne glade i Le Puy inden vi skal ind og spiser Le Puy-linser. Som i øvrigt var en dejlig spise!

Le Puy en Velay til Costaros i alt 21 km

Vi er meget langt ude på landet med dårligt internet, så derfor bare en ganske kort melding:

Vi har gået en fin tur i dag på 21 km , men med stigninger på godt 400 m. Desuden en enkelt passage af en flod, som også betød nedstigning og opstigning. Vi er lidt trætte nu, men bor godt med halvpension ;-)

Et fantastisk og helt usandsynligt møde!

Vi var nået til Lyon, Frankrigs næststørste by med flere millioner indbyggere, efter at være blevet svigtet af SAS i går, og så på perronen ud af det blå - mens vi ventede på toget til Le Puy en Velay - kommer vores elskede Bernard fra vandringen i 2012 os i møde!

Helt utroligt! Og ganske usandsynligt at vi mødes en søndag eftermiddag lige netop ved dette tog. Der er adskillige tog fra Lyon til Le Puy hver dag.

Han er også på vej til Le Puy en Velay, og vil gå en måneds tid eller så til St. Jean Pied de Port. Ligesom i 2012. Vi skal jo en anden og noget kortere tur, men til gengæld har vi ikke gået den før.

Vi håber, at få en aften med ham i Le Puy. Han så godt ud - bedre end for tre år siden - og hans outfit var også blevet helt proft at se på. Han har haft nogle hjerteproblemer i 2013, men har fået det fixet på hospitalet.

Vi fik en superfin aften med Bernard i går. Det var virkelig sjovt at snakke med ham igen efter tre år

Vi så ham igen i morges til pilgrimsgudstjenesten katedralen i Le Puy kl. 7. Hanne fik en personlig velsignelse af bispen. Jeg blev kun omfattet af den mere generelle velsignelse, der dækkede alle tilstedeværende.

Fremme i Le Puy en Velay

Så lykkedes det trods alt, at komme frem til udgangspunktet for vores vandretur i år: den dejlige gamle by Le Puy en Velay.

Turen er gået forbilledligt. Fuldstændig efter de forskellige selskabers tidsplaner og uden yderligere aflysninger eller forhindringer.

Vi bor på et lille Chambres d'hotes midt i det gamle Le Puy, og der er en fin wifi- extender, som jeg har fået Hannes iPad på, men jeg kan sgu ikke få min egen HTC-telefon på nettet. Dette er derfor min første blog fra en iPad. Håber det lykkes ;-) 

Vejret er let overskyet og ikke specielt varmt, men det skulle blive bedre i ugens løb, siges det.

Udsigten over Le Puy er fra værelset og taget med iPad'en.

Vindue på Christianshavn

Lidt surt at se på, ikke? 

Når man nu skulle have været i den smukke by Le-Puy-en-Velay i Frankrig.

Så røg en dag i vasken!

Da vækkeuret ringede kl. 5:45 i morges, fordi vi skulle med et SAS-fly til Paris kl. 08:25, så jeg, at der var kommet en sms fra SAS kl. 04:38. Den lød:

"Ref. YF3LTO
Din afgang er desværre aflyst
Du er ombooket til LH827 05SEP15 CPH-FRA LH1040 05SEP15 FRA-CDG 1605-1715
Mvh SAS"

Det var det! Men på min gmail var der så kommet 2 emails fra SAS med nærmere angivelser af ombookningen for henholdsvis Hanne og mig. Uden nogen forklaringer overhovedet.

Ombookningen betød, at vi ville være i Paris kl. 17:15 eller fem minutter før vi efter min detaljerede planlægning skulle have været nået helt til Le-Puy-en Velay - vores rejsemål i dag! Altså helt idiotisk for det er ikke muligt at komme fra Paris til Le-Puy på det tidspunkt. Og så skulle vi have haft en overnatning i Paris. Hvem mon skulle betale for den?

Planen var jo, at vi tog et morgenfly fra København, så vi kunne nå et tog i Paris ved middagstid til Le-Puy-en-Velay og være fremme i Le-Puy sidst på eftermiddagen. Udover at have købt togbilletterne havde vi booket hotel i Le-Puy i dag lørdag og søndag i Costaros, den første by på vores vandring.

Vi kunne således overhovedet ikke bruge SAS' ombookning til noget som helst.

Der var ingen hjælp at hente på SAS' hjemmeside, og om lørdagen kan man først komme i telefonisk kontakt med dem kl. 9:00 ellers er det fra kl. 7:00, bortset naturligvis søndag, hvor de først åbner telefonerne kl. 10:00 uanset SAS har fly-afgange fra kl. 6 om morgenen.

Vi havde derfor god tid til at tænke os om, og vi nåede frem til, at det eneste vi kunne bruge var at få en ombookning fra i dag lørdag til i morgen søndag, hvor SAS også har et fly kl. 8:25 til Paris. Vi skulle så også lige ombooke et tog og to overnatninger.

For at gøre en lang og kedelig historie endnu længere og kedeligere, så lykkedes det at få en ikke særlig vaks dame hos SAS til at ændre flyet til i morgen. Bekræftelsen på dette fik jeg nøjagtig 2 timer efter jeg havde lavet aftalen med hende, idet jeg kl. 11:05 fik en mail med billetoplysninger osv.

Så kunne jeg gå i gang med at annullere lørdagens TGV og bestille et nyt til søndag, afbestille værelserne i Le-Puy og  Costaros og bestille nye til dagen efter.

Alt i alt kommer det til at koste os ca. 1.000 kr. ekstra i afbestillingsgebyrer og dyrere togbilletter!

Jeg har naturligvis på forhånd gjort et krav gældende overfor SAS for disse ekstra påførte udgifter, via deres "Customer Care", og jeg fik et fint autosvar:

"Tak, fordi du kontaktede SAS Customer Care! Vores svartid er i øjeblikket 3-4 uger, men vi gør naturligvis alt for at svare dig hurtigst muligt."

Ak, ja: sådan er det jo!

Nu sidder vi på Christianshavn og kikker på den silende regn og krydser fingre for, vi kommer afsted til Paris i morgen tidlig.

Udrejsedagen nærmer sig, og hjemrejsedagen er fastlagt!

Så er vi nået ind i september - og ærlig talt begynder her at lugte lidt af efterår. Det er derfor dejligt at kunne se frem til at skulle til Frankrig på lørdag. Vi glæder os meget og har - om ikke pakket vores grej - så lagt det allermeste frem, vejet og klart.

For en gangs skyld har vi nu også bestilt hjemrejsen. Vandreturen er noget kortere end vanligt (knap 250 km) efterfulgt af - regner vi med - en uges tid i Camarguen. Og da jeg så så, at vi kunne komme fra Paris til København med Norwegian torsdag den 24. september for 630,- kr. I ALT (inklusive et styk bagage til 90 kr.), sprang jeg til og købte billetterne.

Ud over prisen - som jo er absurd lav - så er fidusen med Norwegian, at de flyver fra Paris' Orly-lufthavn, som er den lufthavn Air France bruger til sine indenrigsfly. Det vil sige, at man ikke skal hele Paris igennem for at komme fra det ene fly til det andet, hvis man flyver indenrigs i Frankrig.

Vi har også købt flybilletter fra Montpellier til Paris/Orly med Air France. De kostede det dobbelte af turen Paris-København, men til gengæld kan "seniors" ændre billetten mod et gebyr på 10 € eller afbestille den helt mod et gebyr på 20 €. Det er da en fornuftig ordning.

Vi har endelig bestilt overnatning den første nat i Le-Puy-en-Velay og efter den første dags vandring, så nu glæder vi os bare til at komme afsted.

Chemin de Saint-Gilles eller le chemin de Régordane

Her er et kort over den planlagte vandring fra Le Puy-en-Velay til Saint-Gilles:



Jeg har fundet kortet - eller rettere .kml-filen - et eller andet sted på nettet, men jeg kan desværre ikke huske hvor, så ham eller hende, der skabte det må nøjes med en tak her.

Når vi - forhåbentlig - er nået frem til Saint-Gilles, som vi som bekendt også besøgte sidste år på vandringen fra Arles til Toulouse, er det planen at fortsætte ned i Camarguen. Vi planlægger at bo et par dage i Saintes-Maries-de-la-Mer og vandre rundt i området en uges tid.

Le Puy en Velay endnu engang

I 2012 besøgte vi Le Puy en Velay første gang. Det var herfra vi begyndte vores vandring på Chemin St. Jacques: de 715 km til St. Jean Pied de Port. En fantastisk tur.

Vi besøgte Le Puy en Velay igen i 2013, idet vi denne gang sluttede vores vandring på godt 350 km fra Geneve, her.

I år vil vi igen tage til Le Puy en Velay og begynde endnu en vandring herfra.

Vi har planlagt at vandre en relativt kort rute, næsten stik syd: "Le Chemin de Régordane" eller "Chemin de Saint-Gilles". Det er en af Frankrigs mange "Grande Randonnée". Som det andet navn antyder, så slutter denne Grande Randonnée GR700 i byen Saint-Gilles, der ligger lige på kanten af Camargue'n. Turen er godt 250 km lang, men vi har tænkt at fortsætte ind i Camargue'n og gå til byen Saintes-Maries de la Mer, der ligger ved Middelhavet.

I 2014 gik vi fra Arles til Toulouse og den første vandringsdag sluttede i Saint-Gilles, hvor vi blandt andet oplevede tyre- og hesteløb (eller hvad man nu skal kalde det) i gaderne. Men i år skal vi helt ned i Camargue'n og se tyrene og hestene i deres "rigtige" omgivelser. Vi glæder os også til - forhåbentlig - at kunne se nogle af de mange forskellige fugle, der lever i naturparken Camargue. Ikke mindst de lyserøde flamingoer skulle være helt fantastiske.

Vi flyver til Paris lørdag den 5. september og tager derfra et TGV til Le Puy en Velay. Toget går direkte fra lufthavnen Charles de Gaulle, så det kan næsten ikke være nemmere. Alt i alt regner vi med at turen vil vare knap tre uger. Helt afhængig af hvor godt vi går, vejret, hvordan vi befinder os i Camargue'n og transportmulighederne (og priserne) for hjemturen.