Der var rigtig, rigtig mange mennesker samlet i katedralen i Le Puy mandag morgen. Der var så mange, at bispen strålede af glæde og lyste af fryd over det store antal.
Til gengæld har vi ikke fryder os helt så meget, for de mange pilgrimme skulle ikke alle ud på Chemin de Saint Jacques, men desværre på Chemin de Regordane eller på Chemin de Stevenson.
Desværre fordi det er svært at finde ledige hotelværelser.
Heldigvis er folk hernede utroligt søde. Madame Argoud fra det eneste chambre d'hotes i Costaros, som var fuldt belagt mandag aften, havde heldigvis en veninde, som lejede værelser ud.
Denne meget søde veninde hentede os i Costaros og kørte os til sit hjem langt fra Costaros og Chemin de Regordane. Vi fik et lille helt separat hus at bo i, og hun lavede både aftensmad og morgenmad til os. Hun tog sig naturligvis betalt herfor, men det var rigtig hyggeligt og godt.
I morges blev vi så kørt tilbage til Chemin de Regordane, men kun til nærmeste by, Landos, der lå ca. 8 km nærmere vores mål i dag: Langogne. Så vi slap med at gå de 20 km og ikke de næste 27 km, vi ellers skulle have gået.
Det var en fantastisk fin vandring i dag med fine stier og meget få (nærmest ingen) stigninger. Solen skinnede og turen var bare flot.
Enkelte forhindringer kunne vi dog møde på vejen, men jeg dækker mig bare bag Hanne.
1 kommentar:
Det må da også være skønt at være præst et sted langs pilgrimsruterne, antallet af besøgende (troende Jesper) må vel øges betragteligt.
Herhjemme har vi det skønneste sensommer vejr med blå himmel og ca. 17-20 grader.
hvordan pokker finder man grad tegnet på pc'eren!!!
Samtidig har vi så også fået varme på radiatorerne, livet er bare skønt.
Skønt billede af rødjakkerne.
Forsat god tur.
Kh. Mette
Send en kommentar