Hjemme igen efter en lidt anderledes vandretur

Det er jo dejligt at være være afsted og se nye steder, mennesker, fugle, farver, afgrøder, landskaber, bygninger og byer. MEN det er jo også dejligt at være hjemme igen!

Dejligt ikke at skulle finde et nyt sted at sove hver nat og ligeså dejligt det er at gå 20 km om dagen, ligeså dejligt er det ikke at skulle gøre det. Lidt mærkeligt egentlig.

Det har været en fin tur også i år, men meget anderledes end vores tidligere vandringer. Først og fremmest på grund af vejret, men også fordi, der var så få andre vandrere på denne rute, hvilket nok har betydet, at selve stierne (i hvert fald i bjergene) var noget rå at gå på, selvom stierne ikke i og for sig var svære eller vanskelige. Flere vandrere betyder nok, at der bliver gjort mere ud af at gøre stierne nemme og gode at gå på.

Vi har ikke tidligere været udsat for så voldsomme vejrfænomener som på denne tur. Vi har nok været svineheldige på de forrige ture, men det kan jo også være, at vejret er blevet meget mere turbulent og skiftende.

Vi skulle efter planen have vandret i 16 dage, men fik kun vandret i 12 dage. To gange måtte vi springe to etaper over for at nå til en større by, hvor vi kunne være nogenlunde sikre på, at der var husly og mad at få.

Første gang kom vi til Alès og var der i to nætter. Det var ikke en spændende by, men vejret blev så også ret ekstremt den lørdag vi kom dertil.

Anden gang, vi sprang to etaper over, kom vi til Nîmes og det var en fin by at være i. Men vejret blev så slet ikke så dårligt som både vejrprognoserne og de folk vi snakkede med frygtede. Så vi fik faktisk et dejligt ophold i Nîmes, som virkelig er en sød og anbefalelsesværdig by at besøge.

I alt fik vi vandret 253 km på de 12 dage, hvilket giver et gennemsnit på 21,1 km, men med store variationer. Den længste vandring var på 33 km og den korteste på 14 km. Efter planen skulle vi have vandret godt 60-70 km mere på de fire etaper vi måtte springe over.

Turen bestod af to dele: dels Chemin de Regordane, der gik fra Le Puy en Velay til Saint Gilles, dels de fire dages vandring i Camarguen, fra Saint Gilles over Saintes Maries de la Mer til Aigues-Mortes.

På Regordane-ruten mødte vi kun få andre vandrere - faktisk kun en gruppe på 5 franskmænd, der gik i 3 dage - og så parret Nicole og Pierre, som vi stødte på en tre gange. På vandringen i Camarguen mødte vi INGEN andre vandrere.

Vi har haft en fin tur, men vi har følt og meget mere brugte i år end tidligere. Det kan jo skyldes mangt og meget: dårlig form hjemmefra, at vi er blevet ældre eller en hård rute med mange op- og nedstigninger de første dage i bjergene. Vi har undervejs snakket meget om at vi har været så meget mere øm-benede i år, og er nok enige om at det er alle tre nævnte grunde, der har ramt os. Og det må vi så tænke lidt over inden vi kaster os ud i nye lange vandringer.

En stor tak til alle de, der har sendt os kommentarer og/eller emails undervejs. Det er bare så dejligt, at få nogle ord med på vejen.