mandag den 7. september 2015

Et fantastisk og helt usandsynligt møde!

Vi var nået til Lyon, Frankrigs næststørste by med flere millioner indbyggere, efter at være blevet svigtet af SAS i går, og så på perronen ud af det blå - mens vi ventede på toget til Le Puy en Velay - kommer vores elskede Bernard fra vandringen i 2012 os i møde!

Helt utroligt! Og ganske usandsynligt at vi mødes en søndag eftermiddag lige netop ved dette tog. Der er adskillige tog fra Lyon til Le Puy hver dag.

Han er også på vej til Le Puy en Velay, og vil gå en måneds tid eller så til St. Jean Pied de Port. Ligesom i 2012. Vi skal jo en anden og noget kortere tur, men til gengæld har vi ikke gået den før.

Vi håber, at få en aften med ham i Le Puy. Han så godt ud - bedre end for tre år siden - og hans outfit var også blevet helt proft at se på. Han har haft nogle hjerteproblemer i 2013, men har fået det fixet på hospitalet.

Vi fik en superfin aften med Bernard i går. Det var virkelig sjovt at snakke med ham igen efter tre år

Vi så ham igen i morges til pilgrimsgudstjenesten katedralen i Le Puy kl. 7. Hanne fik en personlig velsignelse af bispen. Jeg blev kun omfattet af den mere generelle velsignelse, der dækkede alle tilstedeværende.

Ingen kommentarer: