søndag den 20. september 2015

Mas d'Alivon til Saintes Marie de la Mer i alt 215 km

Så er vi fremme i Camarguen! Helt nede i Saintes Maries de la Mer ved Middelhavets kyst. Efter en fin vandring på 22 km gennem det ekstremt flade Camargue-landskab, hvor vi har set tusinder af lyserøde flamingoer. Ret fantastisk!

Mærkelig nok er vi også lidt skuffede. For alle turistbrochurerne lovede os jo også tyre og vilde hvide heste i lange baner. Og farverne hernede var langt mere douce end brochurerne lovede. En del af søerne var lysebrune og ikke blå som lovet. (Det skyldes nok de enorme regnmængder i sidste uge, men alligevel....)

Vi har set store tyreflokke, men hestene mangler.

Vi har gået på en fuldstændig flad sti alle 22 km, men alligevel er vi flade og trætte. Stien havde næsten hele vejen vand på begge sider i form af grøfter, så det var næsten umuligt at finde et sted at holde hvil. Vi fandt et sted med nogle store sten, som vi kunne sidde på, mens vi spiste frokost, men noget egentligt hvilested kunne vi ikke finde, så vi bare gik og gik og gik.

Og det er hårdt for gamle mennesker som os.

Selve Saintes Maries de la Mer er en mærkelig blanding af Dyrehavsbakken og Tisvilde. Smukke lave huse, havet og solen og masser af turister og enormt mange restauranter og barer og butikker af en hver art. Men mere om det i morgen, for vi bliver her i to nætter.

Billederne viser nogle flamingoer, en rideopvisning vi nåede at se et glimt af i arenaen i byen, vores hotel, som er rigtig sødt, og Hanne som spejder efter fugle.

1 kommentar:

schaila sagde ...

Hilfe doch, ihr geht so flott,
ich komm nicht mehr mit,
gehe hier in meinem Trott,
kann nicht halten Schritt.
Gäste und auch Notenschreiben
hielten von der Pflicht mich ab,
mit euch auf dem Weg zu bleiben,
ach, die Zeit war knapp!

Schluss jetzt mit Coquetterie!
Ich wünsch freundlich euch "Bonne "nuit".