tirsdag den 16. oktober 2018

Dag 12 : Over tempel 26 til en fin ryokan i Nahari

Vejrudsigten havde lovet pænt vejr til vandring, det vil sige overskyet med omkring 20 grader, men desværre endte dagen med regn. Ikke meget, men alligevel så meget, at vi havde regnslagene af og på adskillige gange. Lidt irriterende, men ok, når det nu ikke blev værre.

Hanne tog et flot foto af tempel 26 Kongochoji’s herligheder med sin iPhone.


Det virker i øvrigt som om templerne her er mere åbne end de var i Tokushima og omegn.

Når vi vandrer med rygsække og må op og ned af bjergene, sveder vi naturligvis og drikker også en masse vand, som vi tapper fra vandhanerne, de hvor vi bor. Men man kan godt blive lidt træt af vand, vand og atter vand. Heldigvis har japanerne en fantastisk løsning på dette. Stort set alle steder står der automater med kolde læskedrikke, kildevand, kaffe osv.


Vi har købt meget vand fra disse maskiner og jeg har drukket en del Coca Cola og lemonvand, mens Hanne har drukket lemon te. Men efter et godt råd, har vi idag prøvet Poccari Sweat. Det smager virkelig godt og skulle indeholde salt og sukker og mineraler.

En Coke koster 150 yen eller knap 9 kr. Almindeligt vand ca. 6 kr. Det er utrolig dejligt med disse maskiner!

Vi har fortalt om alle de ørne vi har set, men vi har også set tre slanger. Den ene var dog død, kørt over. Men de to andre spillevende. Ikke særlig sjovt eller betryggende.

Et andet væsen vi har mødt hundredvis af gange er dette:


Vi har aldrig set så mange og så store edderkopper som her på Shikoku! Når man går gennem skovene skal man vogte sig for deres spind. De er kæmpestore og enormt klistrede. Jeg er gået ind i nogle, når vi har været de første på stien den dag.

Jeg slutter nu, for min app crasher hele tiden :-(



2 kommentarer:

Jytte sagde ...

Lille Tempel mus
Se krummerne på trappen
Slangen sover vist.

Kærlig hilsen
Jytte C

schaila sagde ...

Må jeg bide jer?
Jo, dragen får lov til det
Og drengen griner


(Kærlig hilsen K. og W.)