Dagens vandring i fint vejr med en sol bag en let dis gik langs en fjord, som egentlig var ganske smuk, men ikke særlig fotogen.
Men vi mødte de to søde henroer, Steffi fra Tyskland og Alexia fra Frankrig, på vejen. Vi havde ikke set dem siden tempel 27 Konomineji den 17.10.2018. Det er virkelig sjovt og hyggeligt at møde andre vandrere igen på turen. De kom til Shikoku hver for sig og kendte ikke hinanden, men følges nu ad. De sover i henro-hytter og hvor det ellers kan lade sig gøre! Hvilket i realiteten vil sige udendørs. De er henholdsvis 27 og 37 år unge. De har gået hele vejen til fods, så vi var en anelse flove (hvilket vi absolut ikke burde være) over de har indhentet os, selvom vi har taget toget et par gange. Men de fortæller, de har gået op til 34 km på en dag. Det er altså meget i denne fugtige varme.
Vi nåede vores mål efter 24,5 km efter Hannes skridttæller og bor på et fint ryokan, hvor der bare er så rent, at man tror det er løgn. Desværre serverer værtinden ikke middagsmad, så vi skal ud og finde et sted at spise.
Jeg publicerer dette nu, men fortsætter nok senere i aften.
3 kommentarer:
På vejen et skrin
Gesjæftige mennesker
På vejen hvorhen?
(Kærlig hilsen K. og W.)
Dag uden tempel
Som en nål uden høstak
Buddha abstinens
Kærlig hilsen
Jytte C
Arh, helt ærligt så er det da fantastisk at I går 24,5 km i forhold til de 2 pigers 34 km når man tager aldersforskellen i betragtning :-), troede for øvrigt at Hanne havde vasket sin skridttæller så den ikke kunne bruges, men det må ha' været på en anden af jeres vandringer.
Jeres morgenmads anretninger er virkelig flotte at se på, jeg er nu glad for at det ikke er mig som skal spise fisk om morgenen, men som I skriver er det formentlig enormt sundt, japanere opnår da i hvert fald en meget høj alder.
Kh Mette
Send en kommentar