mandag den 15. oktober 2018

Dag 11 : Fattige fiskerbyer og tempel 24 og 25

Igår gik vi 25 km uden nogen problemer, men idag syntes vi, at de 20 km var rigtig hårde. Det er kommet lidt bag på os, da selve terrænet har været helt det samme de to dage. Vejret også. Vi burde jo også efter 200 km på 11 dage være kommet i rimelig god form. Men er det åbenbart ikke helt endnu. Vi planlægger derfor kun at gå omkring 20 km pr. dag de næste dage.

Det er mørkt kl. 18 og det bliver lyst kl. 6, så alle raske henro’er går tidligt i seng og står tidligt op. Således også idag, hvor vi sagde farvel til vores søde værtinde et kvart over syv.


































(Jeg har lige nu nogle idiotiske problemer med at skrive bloggen, fordi den app, jeg normalt bruger lige er blevet opdateret og så hele tiden crasher! Googles egen app er virkelig dårlig, så det er noget værre bøvleri. Nå, men idag bliver det med Google app’en på iPad’en som - desværre - er opdateret til ios12 (som er årsagen til problemerne). I morgen prøver jeg på telefonen, som er på ios11.4)

Nu publicerer jeg dette! Så må jeg prøve at skrive videre på min iPhone.

Nå, nu er iPad’en opdateret til ios12.0.1. Så må vi se om det hjælper!

Tilbage til dag 11: Lige efter vi skiltes fra vores værtinde blev vi mødt af en drage i gaden.


De to drenge spurgte om dragen måtte bide i vores hoveder, hvilket den naturligvis fik lov til. Men hvad det betyder ville være rart at vide.

Ellers gik det stille og roligt (dog lidt tungt) langs Stillehavskysten, hvor vi igen passerede fiskerbyer, der dels ser ud til at affolkes (skolerne ser lukkede ud), dels synes at synke hen i fattigdom med forfaldne og/eller forladte huse. Vi ser i det hele taget meget få børn her ude på landet og slet ingen gravide kvinder.

Til gengæld ser vi enormt mange ørne. Det er helt vildt så mange her er. Det er måske på grund af dem, at vi ikke har set en eneste måge. 


Tempel 24 Hotsumisakiji var ret flot og lå højt oppe på bjerget (165 moh). Det var på vej op til templet, vi især følte vores kondition ikke var blevet meget bedre end på skibakken i Hedeland.


Tempel 25 Shinshoji var faktisk også nydeligt, men hvorfor der altid skal være så mange trapper, kan nogen gange være svært at forstå ;-)









2 kommentarer:

schaila sagde ...

På stranden en gren
Plantet i sandet med hu
Hvem mon var her før?


(Kærlig hilsen K. og W.)

Jytte sagde ...

Havmåge pas på
Ørnenes skarpe øjne
Følger din færden.

Kærlig hilsen
Jytte C