Dag 24 : Endnu en kort - men meget smuk - vandretur gennem skov og land

På grund af vanskelighederne med at finde overnatning havde vi desværre valgt at gøre turen kortere fremfor længere, men til gengæld blev vi jo ikke så trætte idag. Det bliver vi så nok i morgen.

Vi er endt på et meget sødt sted, nok det nærmeste man som udlænding kan komme et japansk hjem på landet. Vi har et kæmpe værelse med futonmadrasser på gulvet og det lille bord med puderne ved siden af til at sidde på.

Vi har været i et skønt japansk-varmt bad og er nu ved at skrive blog og dagbog. Fruen vi bor hos er ved at vaske vores tøj og ved at forberede aftensmaden. Desuden vander hun lige sin køkkenhave bagved huset.

Det her været en rigtig fin vandredag gennem en skov med en stigning op til 300 meter og de 200 meter ned igen. Turen har været usædvanlig smuk med vekslende skovbevoksning, områder med rismarker, frugtplantager, grøntsagsmarker og små - om ikke landsbyer - så søde klynger af huse. 

På vejen op blev vi mødt af et utal af små skilte med børnetegninger med opmuntrende udsagn på engelsk eller japansk.

Vi så også en hel plantage med træer, hvor frugterne var pakket ind i plastik eller papirsposer. Hvorfor ved vi desværre ikke, men spøjst så det ud.

I skoven var skiltningen nogen gange noget overvældende, for nu ikke at sige forvirrende.

Dagens mest utrolige oplevelse fik vi, da vi - på grund af den korte etape - sad ved et Lawson (en butikskæde - stor-kiosk-agtig) og prøvede at få tiden til at gå inden vi kunne komme til vores logi. Vi sad på en betonklods, ret lavt, da en yngre mand, vi lige havde set stige ud af en bil med kone og barn, kom ud af butikken med en pose med to flasker kold te og noget brød og gav os det. Vi kunne jo ikke sige nej, tak, for det gør man bare ikke som henro, men vi følte os lidt tiggeragtige, som vi sad dér. Heldigvis, så kunne vi vinke glade til dem, da de kørte fra stedet, men unægteligt lidt mærkeligt at få en pose med mad og drikke. 

En af vore kloge læsere har i øvrigt fortalt os, at den grumme haj fra forleden er en hvalhaj! Og den er slet ikke så grum som den ser ud. Den lever af plankton. Det er derfor den er nødt til at have sådan en stor mund. I kan læse mere om ved at google den ;-)

Jeg kommer lige i tanke om, at vi jo stort set ikke ser brød her på Shikoku, men i morges havde vi valgt en omgang morgenmad med kaffe og brød - stort!

Her fik vi også gafler til morgenmaden, men vi er faktisk blevet helt gode til at spise selv spejlæg med pinde.