Dag 29 : To templer og næsten en hviledag med lidt indkøb

For én gangs skyld sov vi længe, fordi vi ikke skulle ret meget i dag. Blot to templer delvis med tog, fordi dette nærmest skulle være en hviledag. Vi plejer imidlertid at stå op mellem halv seks og halv syv afhængig af værten og morgenmaden, så vores soven længe varede kun til lidt over syv.

Efter lidt morgenmad ved stationen på noget der hedder “Willie Winkie” tog vi lokaltoget ud i nærheden af tempel 52 Taisanji og tempel 53 Enmyoji og gik så først til tempel 52 og derpå til tempel 53, som det sig hør og bør.

På vej til tempel 52 blev vi nærmest shanghajet af et par mænd ved et eller andet center for ældre eller hvad ved vi. Det viste sig selvfølgelig, at de bare ville give “osettai”. Så vi blev bænket ved et bord og fik kage og noget varm ris-drik. Den var fyldt med ris og var vanvittig sød, men smagte godt. De var enormt søde og de fandt da ud af at vi kom fra Danmark og var 74 år gamle selvom vi ikke ligefrem talte et fælles sprog.

Tempel 52 var noget af en skuffelse, For det viste sig at vejen til hovedtemplet var blokeret af vejarbejder. 

Det kunne se ud som om det igen var tyfonen fra september, der havde været på spil og udløst et jordskred. Det er rent gætteri for vi kunne jo ikke læse skiltene på stedet.

Alligevel måtte vi jo have det obligatoriske fotografi fra templet.

Tempel 53 tilhørte også gruppen af de - for os at se - mindre prangende templer. De mere ydmyge templer.

Der var dejligt stille og fredeligt på begge templerne idag. Og det undrer os noget, for hvorfor er der så meget optaget på minshuku’erne og ryokan’erne, når vi ikke møder særlig mange japanske henroer og næsten ingen vestlige henroer. 

Om eftermiddagen lykkedes det os at købe både læderfedt og linsevæske. Vi tog med sporvognen fra hotellet til en overdækket - meget lang - butiksarkade, der hedder Okaido midt i Matsuyama. Her fandt vi ret nemt noget “Mink Oil” til støvlerne i en finere skotøjsbutik. Støvlerne sugede mink olien i sig som udtørret træværk. De var blevet noget tørre og nærmest sprukne i læderet.

Linsevæske var det sværere med. Det viste sig nemlig, at der tilsyneladende ikke er “optikere” som vi kender dem, men brilleforretninger, der handler med briller og hvad dertil hører. Og så er der forretninger, der sælger linser, og hvad dertil hører. En utrolig sød og hjælpsom pige i en brilleforretning tegnede et lille kort for os, der viste hen til en kontaktlinseforretning. Selvom det vejer, har vi nu købt linsevæske til resten af turen. Vi tør ikke løbe an på at kunne finde en linseforretning igen.

Det var dejligt at have tid og mulighed for at købe disse nødvendigheder. I morgen går det så videre der ud af.