Dag 32 : En afslappet dag med tempel 63 og 64

Der er to emner, jeg har glemt at fortælle om. Ret forskellige faktisk.

Når vi har rejst i Frankrig og Spanien har det ofte været et problem at finde en stikkontakt på værelset. Især billige masse hoteller som Ibis mangler næsten altid en ordentlig stikkontakt, så man kan få sin telefon og sin iPad og evt. sit kamera ladet op. Sådan er det ikke her i Japan! Uanset, hvor vi har været, har der været rigeligt med stikkontakter. Om det er fordi man kun bruger 110 volt og ikke bruger afbrydere på strømmen, så det er billigt at sætte rigeligt med stik op ved jeg ikke. Men dejligt er det, at der er så mange af dem.

Normalt er der to stik i hver fatning, men jeg kunne ikke fotografere dem, der er her på værelset. De sidder nede bag køleskab, mikroovn eller fjernsyn.

Det andet jeg ville fortælle om, skete i går, da vi var på vej op ad bjerget mod tempel 60. Vi sad på en bænk ved vejen, der førte op mod templet (inden vejen blev til en sti) og pustede ud, da en af de meget små ladbiler stoppede og en mand sprang ud og spurgte, hvor vi kom fra osv. osv. Pludselig så han mit Fuji kamera på maven af mig og løb så hen og hentede et af flere Nikon FILM kameraer han havde i en rygsæk i bilen. Han spurgte så om han måtte fotografere os, og vi siger ikke nej. Vi fotograferer jo selv hele tiden japanerne. Han var helt vild med at fotografere mig. Jeg havde bare et af de mest fantastiske ansigter. Hø, hø.

Nå, han tog sine billeder med sit godt brugte Nikon FM2 på sin Kodak TX400 og jeg fik lov at fotografere ham.

Til sidst bad jeg ham fotografere os med mit kamera, hvilket han beredvilligt gjorde, men desværre kendte han vist ikke noget til digitale kameraer, for billederne er ret uskarpe!

Vi besøgte tidligt i morges tempel 63 Kichijoji. Endnu et af de mere ydmyge templer.

Da vi nåede tempel 64 Maegamiji blev vi glædeligt overrasket, for nu var der endelig farver på!

Desværre var vi lige drejet 100 meter for tidligt fra vejen. Vi var endt - ikke i et tempel - men i et “shrine”, som en sød ung pige på meget gebrokken engelsk læste op for os, da vi præsenterede vores stempelbøger (nokyocho) for hende. Det virkede som et meget velhavende sted og der var smukt. Vi høret lige det sidste af en messe - eller hvad det nu kaldes - og kort tid efter munkene kom ud fra messen, så vi dem gribe en kost og begynde at feje blade sammen på de mange trapper, der førte op til det, jeg står og beundrer på billedet oven for. 

Tempel 64 Maegamiji viste sig nu også at være et fint sted. Vi kom samtidig med en bus fuld af omkring 30 henroer, der stillede sig op og fremsagde sutraerne og hvad der nu ellers hører sig til.

Der kom også et nydeligt par. De virkede meget dedikerede i deres ritualer rundt om ved de forskellige tempelbygninger, men som sædvanligt forstår vi ikke hvad de gør og hvorfor.

Efter at have besøgt tempel 64 gik vi til en station Iyo-Saijo, hvorfra vi tog toget til Iyo-Mishima. Herfra skal vi i morgen takle et kategori 400-meter-bjerg (tempel 65), for i overmorgen (forhåbentlig) at takle et bjerg udenfor kategori (faktisk kategori 900-meter) tempel 66.

På vej til hotellet i den nok grimmeste by vi har set på Shikoku, så vi disse unger. Vi er selvfølgelig totalt imod ensretning og uniformering, men de er sgu da søde.

Vores hotel, som inden i er fint (vi bor på 9. etage med udsigt over havnen og Indlandshavet) ser sådan ud set fra stationen.