Dag 36 : Templerne 72 til 75 på en heldig dag

Som skrevet tidligere i denne blog, så betyder vejret rigtig meget for fornøjelsen ved vandringen. Derfor studerer vi hver dag nøje vejrudsigten. Vi sætter vores lid til den norske vejr app “YR”. For godt en uge siden meldte den om regn den 6. november, senere rykkede det til den 7. november, så den 8. november og til sidst til den 9. november, altså i dag.

Men vi var svineheldige. Den regn, der kom faldt om morgenen - formentlig ved fem-sekstiden. Det var tørvejr, da vi gik fra vores ryokan to minutter over syv. Senere blev det flot, flot solskin, men ud på eftermiddagen trak skyerne sammen og der faldt antydninger af regn, men ikke rigtig regn. I morgen lover YR igen en flot solskinsdag.

Hanne har virkelig fået gang i fotografiet med sin iPhone i år og har insisteret på at fotografere hvert eneste sted vi har overnattet. Og hun er ikke bleg for at spørge værten og han/hun vil med på fotografiet. Det vil de!

Det var et fint ryokan. Meget traditionelt med spisning på japansk, det vil sige på gulvet, madrasser på gulvet, skriven blog på gulvet. Idet hele taget en hel del kravlen på gulvet, hvilket ikke er helt nemt som 74 årige. Men det går jo.

Vi gik først et par timer inden vi kom til tempel 71 Iyadanji. Det lå på et lille bjerg 221 meter oppe, men var meget specielt med en masse lange flotte trapper og noget meget helligt inde i en grotte, der var bag hovedtemplet. Det har vi ikke fotos af, men det har vi af trapperne. Her er en af dem.

Efter det spektakulære tempel 71 gik vi - godt gættet - til tempel 72 Mandaraji og lige efter til tempel 73 Shusshakaji, der kun lå 600 meter derfra.

Endelig - som det sidste tempel i dag nåede vi til tempel 75 Zentsuji, der er Kukai’s fødested i året 774. Kukai kom efter sin død til at hedde Kobo Daishi. Det er det vigtigste tempel på Shikoku i relation til Kukai. Det er ham man altid ser afbildet med den runde pilgrimshat. Han døde i øvrigt i år 835 og var altså nogenlunde samtidig med vores Ansgar, der levede fra 801 til 865.

Tempel 75 er kæmpestort og svært at overskue. Hanne kom til at fotografere, hvor hun ikke måtte.

Ligesom Caminoen i Spanien er der i og omkring templerne et gevaldigt udbud af alskens ting og sager med relation til Kukai eller pilgrimsvandringen til de 88 templer. Nærmest et kræmmermarked var det her ved tempel 75. Men der er forretning og salg ved alle templerne.

I dag så vi i øvrigt igen skildpadder ved en lille sø  og senere på dagen endnu en slange på en meters længde. Hanne så desuden en stor sort lodden edderkop, der ifølge hende næsten kunne have været med i en Harry Potter-film.

Vi bor på et hotel i nat, der desværre ikke havde egen restaurant, men heldigvis lå der én lige ved siden af, som vi lige har spist på. Det sværeste ved denne tur Shikoku rundt er at finde logi for natten. Det kræver snilde og held. Men det næstsværeste er at gå ud om aftenen og spise på en japansk restaurant. Stedet i dag havde intet læsbart på engelsk og der var ganske få fotografier af mad på menukortet. Ingen af tjenerne talte engelsk og vi taler jo ikke japansk, så det kræver som sagt snilde og held. Det lykkedes dog at få en fin middag ud af det, fordi tjenerne brugte Google Translate eller lignende til dog at få forklaret os noget. Tjenerne var vanvittig søde og hjælpsomme, men kompliceret er det. 

Så er det nemmere på et ryokan, der får man bare serveret, hvad vært eller værtinde synes man skal have og der er altid rigeligt med ris, så man kan blive mæt og i stand til at vandre næste dag.