søndag den 11. november 2018

Dag 38 : Et rodet tempel 79 og et fint tempel 80

Også i dag har vi haft en let og god vandring i flot solskinsvejr. Faktisk har vi nogen gange valgt at gå i skyggeside af vejen, hvis vi kunne vælge. Det har været en vandring meget gennem by, men også landsbyer og marker har vi gået igennem.

En lang lang strækning gik gennem en overdækket markedsgade, men da det jo er søndag, så var der desværre ikke så mange forretninger åbne. Mest butikker, der solgte kimonoer. Flotte så de ud. 

Det var en besynderlig oplevelse, da vi nåede frem til tempel 79 Tennoji, for vi kunne ikke finde det. Der lå noget vi kunne se var en shinto helligdom/shrine og der gik også nogle få henroer rundt og sagde sutraer. Men hvad der var hovedtemplet, hvad der var sidetemplet og hvor var kontoret, hvor vi kunne få vores eftertragtede stempel og kalligrafi? Vi fandt det tilsidst, men det virkede som om nogen havde haft to tempelsæt og kastet dem rundt på området.



På vores videre vej blev vi råbt an af en mand, som gav os hver et meget smukt stykke håndskrevet tekst, som han selv havde skrevet. Han virkede ret stolt over sit værk. Vi gætter på det er en sutra-tekst, men det er der måske nogen, der kan fortælle os.


Lige inden tempel 80 Kokubunji blev vi indfanget af et hold, der serverede kaffe eller grøn te med småkager til og ville vide, hvor vi kom fra. Meget venlige og smilende var de. Men det er svært at få en stor konversation med vores forskellige sprog.


Selve tempel 80 var rigtig dejligt og venligt og for en gangs skyld skulle man ikke op ad en hulens masse trapper for at besøge det. Det er vel et af de - tror jeg - højst fem templer, vi har besøgt, der ligger på det flade land, som kunne have været brugt til agerjord.



Vi bor på et ryokan med udsigt til tempel 80 og i morgen skal vi tidligt op. Der er morgenmad kl. 6:00. Den indtager vi sammen med to japanske henroer, der ligesom os gerne vil tidligt afsted, fordi vi skal op på den næstsidste af de strenge (men ikke så høje) stigninger i morgen.








4 kommentarer:

schaila sagde ...

Et hold pilgrimmer
Hilser smilende på os
En ordløs krammer


(Kærlig hilsen K. og W.)

lisbo sagde ...

Venlighed varmer.
At kunne give gaver
Er godt for sjælen.

Knus fra lisbo

olejess sagde ...

Hej begge
Vi har lidt problemer med kommentarer, så dette er blot en prøve.
Olsen

olejess sagde ...

Ok, nu prøver jeg for 3. gang. Jeg begyndte i nat kl 2.30 og endnu er det ikke lykkedes at få afsendt noget hverken fra Jess’ eller min Ipad.Faiza er næsten flyttet helt hjem. Det samme er mine blomster. Vejret er ret lunt for årstiden mellem 7 og10 grader - dag og nat.
Når i ikke målet alt for tidligt? Hvad er planen, hvis I gør?
Jeg filosoferede lidt over det med de små opmærksoheder I får på jeres vej. Jeg ved godt, at det sikkert er en gammel skik forbundet med det at være pilgrim. Måske gælder det også andre vandrende folk eller fattige og almisser, men det er en fin gestus og et mellemfolkeligt smukt træk, som vi måske burde indføre her til lands? Ok, du kommer også langt med et smil eller en venlig bemærkning, men føler I jer ikke set og anerkendt med disse opmærksomheder?
Vi savner jer henroer .
Kh Helle