mandag den 19. november 2018

Dag 46 : Koyasan i regnvejr

Et held i uheld. Vi har været sindssygt heldige med vejret på denne Japan tur. 

Idag skal vi hverken vandre eller rejse, bare være henro-turister i Koyasan og se på templer og Kukai’s mausolæum, og så bliver det for første gang i november et rigtig surt regnvejr og koldt oveni. Vi klarer regnen med låne-paraplyer, som der findes mængder af og kulden med næsten alt det tøj vi har med i rygsækken. At det er koldt skyldes i øvrigt nok, at vi befinder os i 800 meters højde på et plateau mellem endnu højere bjerge.

Vi stod op lidt i kl. 6 for at være klar til munkenes messe klokken halv syv. Vi blev hentet i god tid før og ført til hovedtemplet på Henjokoin, og sat på gulvet. Heldigvis på et varmetæppe, men det gør det ikke mindre hårdt for de gamle ben. Hvis vi også bliver hentet i morgen tidlig beder vi om én af de små stole, der trods alt findes.

Der var tre munke til de i alt 17 tilhørere, hvoraf kun de to var blå-øjede. Det var en ok messe, men den led nok lidt under at der kun var de tre aktive deltagere: en ældre og to yngre munke. Efterfølgende var der en rundvisning i templet, hvor en af de unge munke fortalte - tilsyneladende morsomt - men naturligvis på japansk. Det eneste jeg en gang i mellem forstod var ordene “Kukai” og “Kobo Daishi”. Det er helt ok, hvis de ikke henter os i morgen ;-)



Morgenmaden var som messen lidt spartansk eller måske endda pauver.

I modsætning til i går, søndag, er her næsten ingen mennesker. Hele formiddagen var her meget stille, men da vi ud på eftermiddagen var ude og besøge Kukai’s mausolæum, viste det sig, der var masser af busser derude fyldt med turister og besøgende. Det var måske på grund af regnen, vi ikke så dem i selve Koyasan by.

Der var faktisk ret smukt derude.



Vi glemte at fotografere Kukai’s mausolæum. Måske på grund af de mange mennesker, men det var flot.

Vi føler nu, at vi er ved at sige farvel til Kukai,  henro’en og pilgrimmen og i morgen er nok sidste dag, vi tager vores hvide jakker på. Vi har besluttet at beholde dem på til vi kommer til vores guesthouse i Nara, men så bliver de vasket og lagt i rygsækken. De har altså også været brugt og vasket hver dag i næsten syv uger i træk!

1 kommentar:

schaila sagde ...

Nej, nej, souvenirs
Det har I ikke brug for
I har jo minder


(Kærlig hilsen K. og W.)