Dag 51 : Smuttur til Osaka

For Hanne har dagen været ligesom i gamle dage, når de tog på indkøbstur fra Roskilde til København, bare i lidt større målestok! 

For vi tog eksprestoget fra Kintetsu-Nara til Osaka-Namba for at gå på indkøb. Primært var målet fotohandlere med brugt udstyr. Nara er noget større end Roskilde og Osaka noget større end København. (Nara har ca 275.000 indbyggere, Roskilde ca 50.000, Osaka ca. 2.700.000 indbyggere og København vel omkring 1.000.000.)

Det var en fin tur, men efter ensomheden i skovene og bjergene på Shikoku var det virkelig overvældende med de enorme menneskemængder i gaderne i Osaka. Og så var en stor del af Osakaboerne taget til Nara kunne vi se på de modkørende fyldte tog. Det er jo stadig miniferie og lørdag og flot solskinsvejr, så alle, der kunne, var vel på gaden idag.

På vej til stationen i Nara faldt Hanne for dette lille rådyr.

Jeg havde fundet adresserne på to fotohandlere i Osaka, der handlede med brugt, og det lykkedes mig at finde frem til dem begge, selvom Osaka virkelig er en enorm by. 

En af grundene til besøget hos fotohandlere var at der var et japansk kamera eller to, jeg kunne være interesseret i at supplere min samling med. En anden at Bjarke fra OOMC havde sendt en liste med ting, han var interesseret i til butikken. Hanne dokumenterede de to besøg.

Her står jeg lidt mellemfornøjet, for uanset hvad jeg spurgte om af kameraer, så havde “Tokiwa” det ikke. Ejeren talte udmærket engelsk og han undskyldte naturligvis mange gange at han ikke lige havde det eller det på lager. Eller også var det jo meget svært, fordi lige netop det, jeg spurgte efter, var meget efterspurgt og eftertragtet og derfor svært at opdrive. Butikken så iøvrigt meget stor ud udefra, men var ikke større end One of  Many Cameras. Der var vældig fint og ordentligt, men knap så hyggeligt som i OOMC. Posen jeg står med indeholde lidt Fujifilm Across 100. Det havde han dog lidt af.

Her ser jeg lidt gladere ud, men det er fordi jeg ikke har været inde i butikken endnu. Brugtafdelingen lå på første sal og var sindssygt velordnet og fin. Desværre havde han ikke de fleste af de ting, jeg spurgte efter og andre var bare enormt dyre. Priserne lå på op mod det dobbelte af, hvad Bjarke havde sagt, jeg måtte give. Et af de mindre rå eksempler var et Contax T2, som “Naniwa” ville have godt 6.000 kr. for. Han havde adskillige og de så pæne ud. Også her gik jeg dog ud af butikken med lidt Across 100 og noget Venus 800. Men begge slags film, synes jeg, var lidt dyre.

Vores venner i Nara fortalte - og vi oplevede det selv - at der efterhånden kommer virkelig mange kinesiske turister til Japan. Og de fylder meget! I butikken var det kun én anden kunde, en (stor) kineser, der prøvede og prøvede forskellige objektiver til sit Leica. Måske er det en stor kinesisk efterspørgsel, der sætter prisniveauet op.

Nå, men ellers var Osaka noget af en oplevelse for os der kommer fra en provins som Danmark. Når man gik ud af Osaka-Namba, ikke at forveksle med Namba, der er en anden station, så går man lige ude i en kilometerlang underjordisk indkøbsgade. Eller rettere to, for der løber to parallelt fra stationen mod øst. Vi blev ikke klar over hvor langt indkøbsgaderne løb, for vi skulle jo op og finde fotobutikkerne.

Oppe på gadeplan var der sort af mennesker, der asede sig frem i overdækkede indkøbsgader eller nærmest markeder. Gade op og gade ned. På kryds og tværs. Og alle steder stod folk i lange køer for at få noget at spise. Om det var fordi de var virkelig sultne eller fordi der blev solgt en eller anden specialitet fandt vi ikke ud af.

Her et foto fra en af de mere stille gader.

Og her fra én af de mere befærdede.

Så var det dejligt at tage toget tilbage til det noget mere fredelige Nara og nyde den sene sole over Nara Park fra tagterrassen på vores hotel.