Day 47 : Koyasan til Nara

Der kom ikke nogen munk og hentede os klokken kvart over seks i morges, så vi troede vi “slap” for den buddhistiske morgen messe, men lidt i syv blev hentet ind til det iskolde hovedtempel. I dag var vi dog så kløgtige, at vi bad om et par små skamler at sidde på, så vi udover forfrysninger ikke også fik kramper. Det var kun 2 grader udenfor!

Messen var i dag lidt kortere end i går eller også gik tiden bare hurtigere for os her anden gang. I øvrigt var munkene virkelige rare og venlige overfor os hele vejen igennem. 

Hvilket minder mig om, at da Hanne i går ville i damebadet kl. 16, var der iskoldt og helt tomt. Hanne lader sig kun skræmme af højder (og lidt af edderkopper), så hun gik straks i kødet på den venlige gamle munk, der med tusinde undskyldninger gav hende adgang til herrebadet (der var fuldt opvarmet) og skyndte sig at sætte det korrekte skilt på, så mændene ikke kom rendende. Det vil sige det gjorde jeg. Og da jeg påpegede Hannes og min relation, så fik jeg fuld lovformelig adgang til at gå i fællesbad med Hanne i Henjokoin templets bad. Hvilket var ganske hyggeligt.

Henjokoin i morgensol og 2 graders varme.

Lige inden vi skulle på bussen til Koyasans station mødte vi en utrolig dejlig japansk pige, vi havde mødt nogle gange undervejs Shikoku rundt. Hun gik alene i nogle fantastiske shorts af brokadestof med lange sorte strømper inden under og lavede yoga-øvelser, når hun holdt pause. Hun havde sluttet turen den 14. november efter at have gået hele distancen - og altså alene. Hun nærmest kastede sig om halsen på Hanne og gav hende et kram, hvilket ikke er særlig japansk. Vi nåede kun at fotografere hende inde fra bussen.

Vi nåede desværre ikke at få hendes navn, men dog at høre, at hun boede i Wagayama og derfor havde været forbi på vej til Koyasan og hentet en vinterfrakke. Det var dejligt, men også lidt mærkeligt, for første gang vi mødte hende var hun faktisk noget tilbageholdende.

Nå, men afsted med bus, kabelbane, tog og tog, og så var vi i Nara efter knap 3 timer. Her bor vi hos forældrene til Mayumi, som fortalt tidligere. Vi var lidt spændte på, hvad et guesthouse var, men det er rigtig fint og Mayumis forældre er virkelig søde mod os. Vi har en aftale med Bob og Mayumi i morgen aften om at spise sammen med dem, men har ikke mødt dem i dag.

Vi har jo kun lige snuset til Nara, men det ser ud til at være en fin by, der - selvom den er fyldt med turister - synes at være til at holde ud. Vi glæder os i hvert fald til at lege turister i nogle dage, selvom det ind i mellem kan falde os svært, sammenlignet med at vandre.

Jeg slutter af med et spøjst syn i dag: en pige med en levende ugle på hånden! Og det midt i den overdækkede forretningsgade.

Eller rettere det gør jeg ikke, for jeg har lige modtaget to fotografier fra vores franske bekendte, Dany og Serges, der lige har klaret rædselsstigningen før tempel 88. De tog den rute på trods af, at vi havde frarådet dem at gøre det. De klarede det med bravur, kan vi forstå. Og de tog endda et par fotos, der kan illustrere højden og hvor svært vi syntes det var.

Vi fatter ikke helt, de også havde overskud til at fotografere med deres iPhones!