søndag den 19. april 2009
lørdag den 18. april 2009
Castilblanco de los Arroyos - 42 km
En relativ kort dagsmarch på 19 km gennem et utroligt dejligt landskab. Dels opdyrkede meget store og velplejede marker med korn eller enorme oliven plantager eller appelsinskove. Dels et fantastisk område med løsgående kvæg, vilde kaniner, gamle oliventræer og masser af blomster. Vi er kommet lidt over 300 m op siden Sevilla, og landskabet er meget smukt bølgende. Vejret er stadig sådan, at vi hele tiden frygter en skylle, men faktisk har det ikke været nødvendigt at tage regnslagene på endnu. Vi har været indendøre, når det har regnet, og det har regnet en del. Det har ikke været muligt at finde en internetforbindelse så vi ved ikke rigtig hvordan vejret arter sig de nærmeste dage. Og vejret ER vigtigt, når man vandrer.
fredag den 17. april 2009
Guillena - 23 km.
Så er vi på vej igen og er nået til første stop på vej mod Salamanca. Lige så skønt, der var i Sevilla lige så grimt var der på vej ud af byen. Senere blev det dog langt bedre med grønne snorlige kartoffelmarker og masser af blomster i grøftekanterne. På vej her til den noget skæve by Guillena besøgte vi et romersk sted Italica. Flot og meget smukt beliggende med et stort amfiteater. Vi slap for rigtig regn, men havde dog dryp. Ligenu er det blæsende og overskyet, og det hotel vi bor på er ret frygteligt. Vi glæder os til at komme videre i morgen. Nu skal vi lige finde et sted at spise aftensmad inden vi går til ro.
torsdag den 16. april 2009
Sevilla - 0 km
Sevilla er bare en helt fantastisk dejlig by. Smukke huse, smalle gader, mange mennesker og liv og farver.
Vejret har vaeret noget blandet med sol og regnbyger ind i mellem. Det er ikke saerlig varmt, men behageligt. Vi har besoegt den fantastiske Katedral og vaeret oppe i taarnet "La Giralda", som er fra 1184, bygget af maurerne. Flot udsigt over byen og over den foerste del af Via de la Plata, som vi skal gaa i morgen, hvis vejret ellers arter sig.
Vi nyder at vaere turister for en dag eller to, men glaeder os til at komme afsted mod nord.

onsdag den 15. april 2009
Sevilla - 0 km
Så er vi nået til den smukke by Sevilla efter en lang flyvetur (4 timer) og en lang togtur (2,5 timer). Vi har lige spist en menu på et meget hyggeligt lille sted i nærheden af hotel Londres, hvor vi bor. Det er midt i den gamle by. Perfekt! Der kommer mere fra Sevilla i morgen.
tirsdag den 14. april 2009
Christianshavn - 0 km.
Så skal vi afsted tidligt i morgen fra Kastrup.
Vi glæder os meget, men desværre er jeg kommet til at se vejrudsigten for de næste dage i Sevilla og det ser noget blandet ud:
Pænt varmt, men byger - ikke mindst på fredag - som skulle være vores første dag på vandringen til Salamanca 500 km nord for Sevilla.
Vi har næsten det samme udstyr med som på Camino Francés. Dog har vi denne gang undladt det uldne undertøj.
Vi vil igen prøve at skrive på bloggen hver dag, når vi er nået frem til det sted, vi skal overnatte. Forhåbentlig er mobiltelefondækningen lige så god som i efteråret.

fredag den 9. januar 2009
Vi har besluttet at tage afsted igen
Så har vi taget beslutningen!
Vi tager den 15. april 2009 med et fly til Malaga. Vi købte billetterne i forgårs og måtte bløde 642,- kr. i alt for at få fragtet os og ét stk. indskrevet baggage med Norwegian Air Shuttle fra Kastrup til Malaga.
Derfra tager vi med tog eller bus til Sevilla, hvor vi begynder vandringen af Via de la Plata.
Via de la Plata kaldes ofte "Sølvruten", men er vist en misforståelse af de latinske ord Platea, der betyder bred vej, eller Lapidata, der betyder brolagt vej, eller af det arabiske al-Balath, der brugtes for veje gennem den iberiske halvø.
Via de la Plata er én af de mange "caminoer" til Santiago de Compostela og går fra Sevilla over blandt andet Salamanca til Santiago de Compostela og er lidt over 1.000 km. lang.
Vi har dog kun planlagt at vandre de første 500 km. fra Sevilla til Salamanca denne gang. Så vil vi på et senere tidspunkt vandre de sidste 500 km. fra Salamanca til Santiago.
I det sidste indlæg efter vi havde gået Camino Francés, skrev jeg, at vi aldrig gjorde det igen, men at vi nok ville gå andre ture. Efter som tiden er gået, så er trængslerne ved fra Caminoen ved at gå i glemmebogen, og vi kan efterhånden kun huske de gode ting.
Vi var meget betagede af Spanien, maden, vinen, byerne, kirkerne og spanierne og de andre pilgrimme, så en ny tur gennem Spanien lå lige for. Og en vandretur fra Sevilla i det sydligste Spanien mod nord kan vel på ingen måde blive koldere end vores Camino Francés - tværtimod. Desuden vil vi meget gerne til Santiago igen. Det er en pragtfuld by. Det bliver så ikke på turen her i april/maj vi kommer til Santiago, men næste gang.
Vi glæder os til at komme tilbage til Spanien og solen og varmen og alt det andet. Det bliver måske en lidt hårdere tur end Camino Francés, fordi infrastrukturen er noget mindre udbygget på Via de la Plata. Der er længere mellem overnatningsstederne og langt færre kaféer og andre spisesteder.

Abonner på:
Opslag (Atom)