Vi kom lidt senere afsted fra vores ungdomsherberg i Salamanca end vi ellers har gjort, fordi vi måtte vente til kl. 9 med at få vores depositum for håndklæder og nøgle på 20 € tilbage.
Men så gik det ellers fint derudaf i flot sol, men (herligt) køligt vejr alligevel.
Salamanca er en smuk, smuk by, men de 5 km vi måtte gå igennem inden vi var ude var nu ikke alle lige kønne. Forstæder er noget man bare speeder igennem, men ikke når man er til fods.
Senere ændredes landskabet til noget nærmest Meseta lignende. Vi har dog ikke helt styr på, om vi faktisk har nået Mesetaen, eller overhovedet kommer til det.
Det er ikke et spændende landskab. Det meste er høstet, meget er pløjet eller ligner brakmark. De afgrøder, der står endnu (f.eks. solsikker) ser ud som på billedet.
Da vi ved 12-tiden nåede vores mål Calzada de Valdunciel havde vi gået 17 km. Det hotel vi havde planlagt at bo på var lukket! Enten pga ferie eller ombygning eller et eller andet på spansk. Lukket var det i hvert fald! Så prøvede vi at finde et Casa Rural. Det lykkedes, men der var ingen til at åbne døren.
Vi er endt med et sødt lille albergue med 8 senge. Indtil videre er det bare os og to søde ældre hollændere. Det tegner ok, men jeg er rædsom dårligt til at sove med andre, så det kommer måske til at knibe lidt med nattesøvnen ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar