onsdag den 28. september 2011

Madrid - 415 km

Denne første dag vi ikke skal vandre er vejret skiftet fra sol til overskyet. Ikke med regn i, men alligevel en stor forandring.

Vi tog en bus fra Astorga kl. 9.30 i morges, og var her i Madrid ved 15-tiden. En helt ok og stilfærdig tur gennem 325 km Spanien. En meget, meget flad del de første 250 km. Først i nærheden af Madrid sker der noget med landskabet, så det bliver lidt mere spændende at se på.

Jeg fandt i går et pænt hotel i Madrids centrum, desværre noget dyrere end det vi boede på da vi passerede Madrid i begyndelsen af september. Dengang gav vi 60 € for et dejligt dobbeltværelse bestilt over nettet. Da jeg igår ville bestille på samme hotel, var værelsesprisen steget til 210 €. Jeg fatter det ikke!

Dagens billede er et foto af en lille hemmelighed. Som det måske kan ses, så er venstre ankel noget tykkere end højre.


Jeg har fået en eller anden betændelse for det gør faktisk ret nas, når jeg vandrer eller bare går. Jeg har haft det i nogle dage uden at fortælle Hanne det, men hun havde nu set størrelsesforskellen mellem anklerne. Så hun havde en mistanke om at jeg nok havde en snert af noget med benene.

Her i bagklogskabens ulideligt klare lys,så er det vist meget godt vi besluttede at gå Via de la Plata ud ved at slutte i Astorga, og ikke at gå de yderligere 10-12 dage igennem Galicien til Santiago de Compostela af CaminosSanabres.

Nu til noget helt andet:

Måske har mange af blog-indlæggene lydt lidt negative og måske har problemerne: små som store fået for megen spalteplads, men faktisk har turen altså været en stor og god oplevelse, samlet set.

Vi har nydt at gå igennem naturen, især om morgenen.
Vi har nydt spaniernes venlighed.
Vi har nydt de mange, mange forskellige fugle, vi har set.
Vi har nydt en flaske rødvin hver aften. (Af svingende kvalitet, men aldrig dårlig).
Vi har nydt de allerfleste af de måltider, vi har fået her. Selvfølgelig er der nogen, der har rangeret milevidt over de andre. Mærkelig nok på de mindst ventede steder og tidspunkter. Men vi har aldrig fået dårlig eller kedelig mad. Nå, ja bortset fra flan, naturligvis. (Hanne har helt undgået det, jeg har spist det én gang, og det ER noget opreklameret).
Vi har nydt solen og varmen (indtil det blev for meget).
Vi har nydt at komme frem til en bar og få en kaffe "con leche" og en te med citron, og måske en bocadilla eller en tortilla.
Vi har nydt at gå alene to, ligesom vi har nydt at følges (lidt) med de få vi har mødt undervejs.
Vi har nydt at komme frem udslidte og tørstige og svedige så det stinker, og så få et bad! Det har vi altid kunnet få, uanset hvordan vi har overnattet. Og hvor er et sådant bad dejligt.

Så vi HAR nydt også anden del af Via de la Plata.


3 kommentarer:

jmc sagde ...

Og jeg har nydt at følge jeres tur og læse jeres blog

Kitajaur sagde ...

Hej. Så godt at det gode ved turen kom frem - men klart at I skriver om det negative - det er jo det som går en på når man stopper om aftenen. Set bagläns kommer alt det gode. Og alt i alt I har nået rigtigt langt påde km og mentalt. Pas nu på din ankel, Jesper og tag til lägen så snart du er hjemme igen. En overbelastnings infektion kan tage meget llänge om man ikke passer på. Nu kan i nyde det dyre hotel og god mad i Madrid, med en fod oppe og de frem til at komme tilbage til DK. Kram fra 2 & 4 benede. Hanne du kommer til at älske Diego - hen er en rigtig krammar.

schaila sagde ...

Vi har ikke kunne gå i seng uden at have læst om jeres tur,har fulgt jer på kortet. Til Hanne , på tirsdag har jeg tur til golfklubben,(stavgang) med kaffe bagefter.håber vi ses 10.15?,God tur hjem. Kirsten