torsdag den 29. september 2011

Madrid (2) - 415 km.

Solen skinner igen over Madrid - i hvert fald som vi ser det.

Vi har haft en dejlig dag i Madrid. Vi har opdaget nye dejlige kvarterer og er faktisk blevet ret vilde med Madrid i løbet af dagen. Her er rigtig dejligt med masser og masser af mennesker: turister i massevis og masser af spaniere. Men Madrid selv har omkring 3.3 mill. indbyggere og vel omkring 5 mill. i hele "Stor Madrid", altså næsten lige som mange mennesker som i Danmark i alt. Og det kunne se ud som om der er mange mennesker, der ikke er talt med nogen som helst steder. Der er rigtig mange, der tigger eller optræder med alle mulige taskenspillerier.

Krisen er nok tydeligere at se her i Madrid end ude på landet, hvor vivandrede, men vi her set utrolig mange lukkede forretninger og endnu flere huse, forretninger eller ejendomme til salg.

Vi oplever Spanien som et fantastisk land med enorme ressourcer og rigdomme (ikke mindst samlet hos kirken og de store jordbesiddere), men det er også tydeligt, at der er store problemer. Og de er naturligvis tydeligst i Madrid.

Og alligevel er det en fantastisk by! Det er ikke sidste gang vi er her, hvis vi kan bestemme og få råd. For her er meget, meget dyrere end ude på landet, hvor vi mest har været. Hvor vi her i Madrid må af med omkring 50 € for et måltid for to, så har vi på Via de la Plata kunnet få fremragende måltider for det halve, altså for 25-30 €. Og på Via de la Plata kunne vi nyde en HEL flaske dejlig kølig (16 grader) spansk rødvin,men vi her kun får et enkelt glas hver.


Til aften spiste vi her på dette lille dejlige sted.

Tidligere på dagen var Hanne ved at falde i svime over en forretning, hvor de håndlavede sko. Sko til at danse flamenco i. De var rigtig flotte. Butikken og dens facade ligeså :-)

  
I morgen går det så med SAS eller Spanair til Kastrup og hjem. Både dejligt og lidt trist, at en dejlig (og hård) tur er ved at være slut.

Ingen kommentarer: