Vi var ude i byen, lidt væk fra hotellet og spiste middag på en dejlig italiensk restaurant. Der var sort himmel, men stadig ingen regn, da vi satte os til bords, men ved 22-tiden begyndte syndfloden! Det buldrede og lynede og regnede.
Vi nød maden i fred og ro - italiensk slowfood - og tog det egentlig lidt roligt. Vi havde vores gode regnjakker.
Da vi lidt i kl 23 kom ud på gaden stod regnen ned i lårtykke stråler og gaderne sejlede med mindst 10 cm dybe søer. Så, da vi nåede hotellet, var vi mere våde end når vi går i bad. (Det gør vi nemlig uden sko, strømper og lange bukser).
Mine eurosedler fra lommen har jeg forsigtigt skilt ad og lagt til tørre. Vores pas har jeg tørret med hårtørreren. Både pas og sedler er noget krøllede, men forhåbentlig stadig gyldige.
Så desværre var det klogt nok, at tage et hotel i Alès i to nætter, men hvor længe er stierne og vejene om at tørre og blive ligeså gangbare som mine euro?
1 kommentar:
Im Hotel auf einer Leine
hängen viele Euro-Scheine.
Nass sind sie, doch nicht perdu,
reichen für ein Pracht-Menu.
Heute war's auch hier recht nass.
Doch was soll's? Wir hatten Spass
mit den beiden Kleinen.
Tschüss, ..... und trinkt euch einen!
Send en kommentar