Det er mørkt kl. 18 og det bliver lyst kl. 6, så alle raske henro’er går tidligt i seng og står tidligt op. Således også idag, hvor vi sagde farvel til vores søde værtinde et kvart over syv.
(Jeg har lige nu nogle idiotiske problemer med at skrive bloggen, fordi den app, jeg normalt bruger lige er blevet opdateret og så hele tiden crasher! Googles egen app er virkelig dårlig, så det er noget værre bøvleri. Nå, men idag bliver det med Google app’en på iPad’en som - desværre - er opdateret til ios12 (som er årsagen til problemerne). I morgen prøver jeg på telefonen, som er på ios11.4)
Nu publicerer jeg dette! Så må jeg prøve at skrive videre på min iPhone.
Nå, nu er iPad’en opdateret til ios12.0.1. Så må vi se om det hjælper!
Tilbage til dag 11: Lige efter vi skiltes fra vores værtinde blev vi mødt af en drage i gaden.
De to drenge spurgte om dragen måtte bide i vores hoveder, hvilket den naturligvis fik lov til. Men hvad det betyder ville være rart at vide.
Ellers gik det stille og roligt (dog lidt tungt) langs Stillehavskysten, hvor vi igen passerede fiskerbyer, der dels ser ud til at affolkes (skolerne ser lukkede ud), dels synes at synke hen i fattigdom med forfaldne og/eller forladte huse. Vi ser i det hele taget meget få børn her ude på landet og slet ingen gravide kvinder.
Til gengæld ser vi enormt mange ørne. Det er helt vildt så mange her er. Det er måske på grund af dem, at vi ikke har set en eneste måge.
Tempel 24 Hotsumisakiji var ret flot og lå højt oppe på bjerget (165 moh). Det var på vej op til templet, vi især følte vores kondition ikke var blevet meget bedre end på skibakken i Hedeland.
Tempel 25 Shinshoji var faktisk også nydeligt, men hvorfor der altid skal være så mange trapper, kan nogen gange være svært at forstå ;-)
2 kommentarer:
På stranden en gren
Plantet i sandet med hu
Hvem mon var her før?
(Kærlig hilsen K. og W.)
Havmåge pas på
Ørnenes skarpe øjne
Følger din færden.
Kærlig hilsen
Jytte C
Send en kommentar