Dag 15 : Varm, men fin vandring med besøg i tempel 31, 32 og 33 og hvidvask på Shikoku

Vi er meget betaget af Japan og japanerne. De kan virkelig noget. Bare se på Hannes morgenmad i dag på hotellet.

Hvilken servering, sikken smagfuldhed. Og så smagte det godt! Selvom Hanne ser lidt skeptisk ud. Der kom i øvrigt meget mere til lidt senere.

Vi er nu også betaget af beboerne på Shikoku, fordi de er så urimelig søde og hjælpsomme. Ind i mellem kan man jo godt blive lidt panik, fordi man ikke fatter en disse af, hvad der står på maskinerne eller gadeskiltene eller i butikkerne. Men så er der altid én eller anden, der træder til og hjælper. 

Dagens første tempel 31 Chikurinji viste sig dels at ligge på en 189 meter høj knold, dels at ligge midt inde i en fantastisk stor og smuk botanisk have. Desuden havde dette tempel en flot flot fireetages pagode. Meget mere imponerende end fotoet viser.

Shikoku er - som vi oplever øen - enormt sammensat med meget smukke huse og landskaber, bjerge, floder, kanaler og søer. Og så næsten lige ved siden af de smukke steder ligner det en losseplads med forfaldne huse, nedlagte værksteder, rustne landbrugsredskaber, hæslige betonbygninger, der engang havde huset en fabrik. Jeg ved ikke om det mest afspejler afvandringen fra land til by eller eftervirkninger af krisen i 2008, som jeg har forstået ramte Japan hårdt.

Nå, men templerne består og er smukt vedligeholdt i deres lidt grålige ubehandlede, men smukke træ. Det er kun få af templernes bygninger, der udviser nogen særlig farvepragt.

Så er det jo godt, der er blomster til.

Pludselig, da vi var på vej ud af tempel 31 kom der et brudepar, som vi fik lov at taget et hurtigt foto af. 

Det ser ud som om der skal en del udstyr til, men de virkede rigtig glade. De havde i øvrigt eget fototeam med.

Tempel 32 Zenjibuji var relativt beskedent, men det lå med en flot udsigt over Stillehavet (som stadig lever op til sit navn) og kysten mod syd.

På vej til tempel 33 Sekkeiji blev vandringen afløst af en lille gratis færgetur på 5 minutter. Der var andre henroer med på den lille færge.

Tempel 33 er nok det mest uanseelige af de 33 templer, vi har besøgt indtil videre. Til gengæld var der en frugtbod, som ikke solgte for yen i de halvanden time vi var der. Vi ventede på at kunne komme ind på vores minshuku kl. 16.

Hanne er tit blevet drillet, fordi hun er kommet til at sende sin skridttæller med i vasken, men i dag begik jeg ugens allerstørste bommert, idet jeg glemte at tage vores pengesedler, som jeg gemmer den “hemmelige” bukselommer i mine Fjällräven bukser, op før de røg til den daglige vask i den japanske vaskemaskine. 

Der var 130.000 yen (ca. 7.200 kr) i lommen, så jeg fik næsten mere hjertebanken end da vi gik op til tempel 12, da jeg kom i tanke om fadæsen. Lykkeligvis kom jeg i tanke om det inden tørretumbleren. Desuden vasker man altid i koldt vand her i landet og endelig var de 13 pengesedler i en plastikpose, så det blev ikke en katastrofe, men bare endnu en hvidvask.

Her tørres sedlerne! Og glad ser Jesper ud.