Dag 17 : En hviledag og besøg på tempel 36

Det er søndag idag, så vi er kommet hviledagen ihu, og har kun gået ganske få kilometer, men har til gengæld oplevet en masse.

Nej, det var ikke af religiøse eller helbredsmæssige grunde, vi har haft det, der ligner en hviledag. Vi måtte jo tage bussen tilbage til Kochi by for at finde et overnatningssted, så idag tog vi bussen samme vej tilbage plus ca. 10 km mere for at nå næsten helt frem til tempel 36 Shoryuji.

Dagen begyndte som vanligt med japansk morgenmad på hotellet. På billedet man ser udbuddet. Til ca. 30 kr. pr. næse. For første gang på Shikoku var der i øvrigt noget hvidt brød, vi kunne riste og komme marmelade på.

Vi har nu lært både at køre i japansk bus og tog. Det fungerer bare perfekt! Jeg var lige ved at skrive som alt andet vi ser og oplever i Japan, men én ting har de ikke styr på herovre. Det er cyklisterne og deres adfærd, som synes totalt ureguleret. De cykler i begge vejsider, viser aldrig af, når de skal dreje, cykler på fortovet blandt de gående, og så siddet de sindssygt lavt på cyklerne. Jeg har desværre endnu ikke et foto af en cyklist med knæene oppe om ørerne, men det skal nok komme. At et land, der har skabt Shimano-gearet ikke kan finde ud af at sætte sadlerne op er os en gåde.

Nå, på vej til tempel 36 kom der pludselig en flok mænd i udklædning noget mere avanceret end selv den mest udstyrede henro. 

Det må være en eller anden religiøs fejring, for de slæbte også et skrin eller hvad det nu var med sig. Vi kunne naturligvis spørge, hvad det var, men ingen ville forstå spørgsmålet og vi ville ikke kunne forstå svaret desværre.

Selvom det nok var religiøst, så var der også fest, som man kan se af øldåserne i manden hænder.

Templet lå smukt og heldigvis ikke så højt.

Men inde på templets grund kom der lidt trapper. 170 trin op til helligdommene.

Klokken 15 kunne vi komme ind på vores ryokan, der viste sig at være et skønt onsen, altså offentligt bad. Det var pragtfuldt!

Inden vi kunne komme ind fik jeg mig en dåse VARM kaffe fra den røde maskine. De kan bare noget de japanere. Og så var kaffen oven i købet god.