Dag 26 : Flot dag med tyfonspor, tempel 43 og en stor beslutning

Vi var de eneste gæster hos den venlige mand med dårlige øjne (gråstær måske) og dårligt gående og det undrede os noget at vi var alene, når der nu var så utroligt mange andre overnatningsteder, der var optaget.Måske har vi truffet nogle forkerte valg?

Når jeg prøver at læse vores franske bekendtes blog så synes alt bare at køre lydefrit derudaf, hvis jeg ellers forstår dem ret. Jeg synes ikke deres fransk er nemt at forstå. De har dog en kolossal fordel fremfor os, idet deres søn er gift med en japaner, bor i Tokyo, har to børn, hvilket har betydet, at Dany har gået til japansk i 16 år. Hun kan klare at bestille værelse på japansk, hvilket vi jo så absolut ikke kan. Jeg kan knap nok bestille en øl på japansk, selvom det hedder “biru”.

Nå, vi vinkede farvel til vores vært.

Og gik så mod tempel 43 Meisekiji. Vi havde ved tempel 40 fået denne seddel udleveret af den jourførende munk.

Vi vidste naturligvis ikke rigtig, hvad dette betød for vores vandring, men tænkte jo bare at det gik nok. Ved tempel 42 fik vi så denne seddel af munken.

Den var sådan set ikke lettere at tyde, men det var åbenbart vigtigt at vi tog vejen over passet og ikke pilgrimsstien. Og vi forstod, at pilgrimsvejen var ødelagt.

Da vi nåede et lille stykke op ad vej 31 mødtes vi af dette:

Det var altså ikke muligt for biler at køre over passet ad vej 31. Lidt senere forstod vi hvorfor.

Det må simpelt hen være enten den hårde tyfon fra begyndelsen af september eller den lidt mildere fra begyndelsen af oktober i år, der havde lavet en sådan ravage, at vejen måtte lukkes. Det virker nok ikke særlig foruroligende, når man man ser mine fotos, men det var virkelig voldsomt. Ikke mindst i betragtning af, at der jo var ryddet op nu. Man manglede bare lige at få repareret skaderne.

Der hvor pilgrimsstien gik over i landevejen så der sådan ud.

Lidt svært selv for en virkelig sej henro. I øvrigt var passet vi gik over 420 m.o.h. Pilgrimsstien gik over passet 495 m.o.h. Vi gik gennem den - viste det sig - tunnel, det ikke havde tændt for belysningen og slap så for yderligere 75 meter op og ned.

Tempel 43 Meisekiji var også et af de mere ydmyge templer, men virkede rart, hvis man kan sige sådan om et tempel.

På vej over et lille pas ned mod den by - eller station - tempel 43 ligger ved, Unomachi, traf vi en stor beslutning på grund af alle trængslerne med at finde overnatning ved tempel 44. Vi besluttede at tage toget fra Unomachi helt ind til Matsuyama, hvor vi så har booket et hotel i tre dage eller rettere nætter. 

Planen er så, at vi tager en tidlig bus op næsten til tempel 44. Fra tempel 44 går vi så til tempel 45 og tilbage igen til tempel 44 og tager bussen til bage til hotellet i Matsuyama. Og i overmorgen besøger vi så - forhåbentlig - templerne 46 til 51. De ligger ret tæt.

Beslutningen har givet os en vældig ro med hensyn til boligsituationen og Hanne er meget tilfreds med hygiejnen på hotel Mystays i Matsuyama ;-)

Fin origami fra tempel 43.