søndag den 7. oktober 2018

Dag 3 : En hård dag med super finale fra tempel 11 til 12

Det har været en enormt hård dag i dag, men samtidig en super god dag!

Vi stod op før kl. 6 og var ude af ryokan’en kl. 7:10 efter vores første rigtig gode og dejlige japanske morgenmad med både yoghurt, ris, misosuppe, et lillebitte spejlæg med skinke, et par sardiner, noget tang og en del andre ting vi ikke vidste hvad var og heller ikke smagte på. Dertil grøn te.

Vi nåede hurtigt forbi tempel 11, som lå tæt på vores japanske kro og begyndte opstigningen af det første af de tto bjergtoppe vil skulle over inden vi skulle op ad det sidste bjerg, hvor tempel 12 ligger.

Tempel 11 fotograferet af Hanne:




Jeg skal spare jer for detaljerne, men kort fortalt tog det os næsten 10 timer at nå fra vores kro til tempel 12. Og det var en virkelig anstrengende tur med de tre opstigningen og to nedstigninger. Især den sidste opstigning (næsten 300 meter op) var skrækkelig, fordi stien var meget meget glat. Det var desuden en virkelig dårlig sti. Jeg tror ikke vi havde gået turen, hvis vi havde vist hvor slem stien var. Der var enormt fugtigt og hvis det havde regnet var vi ikke kommet igennem.



På toppen af den anden og højeste top, inden nedstigningen og opstigningen til den sidste top i dag. Læg lige mærke til det ret omfangsrige træ i baggrunden.

Der var virkelig man besøgende på tempel 12 i dag, måske på grund af søndagen. Vi så i hvert fald mange børnefamilier på besøg, og ja, man kan også køre i bil til tempel 12!

Efter den hårde men vellykkede ekspedition til tempel 12, så skulle vi finde vores næste ryokan. Og her gik det galt. På trods af al min besserwissen og kort og apps, så for vi vild. Så vild, at vi stoppede en bil på vejen for at få dem til at ringe efter en taxi. Manden var selvfølgelig super sød og kørte os direkte de 4-5 km til ryoka’en.

Vores ryokan hedder Sakuraya og damen tilbød ikke mad, men havde fortalt, der lå en restaurant lige i nærheden. Der lå én lige på den anden side af gaden, og det viste sig at en virkelig dejlig fransk restaurant “On y va” med en smuk engelsktalende japansk værtinde. Det var en fantastisk dejlig middag, som vi virkelig nød. Og vi anede ikke hvad vi gik ind til, men studsede, da der lå kniv, gaffel og ske på den lille pind, spisepindene plejer at ligge på. Til maden nød vi dejlig lokal øl og masser af vand. Det eneste mærkelige var manglen på servietter. Det virker som det ikke bruges i Japan, eller i hvert fald Shikoku.

Vi besøgte tempel 11 Fujidera og tempel 12 Shosanji. 

Det er lidt uklart hvormange km vi har gået. Bogen siger 12,3 km mellem de to templer, Hannes mekaniske skridttæller er gået i udu (nok på grund af fugten), men hendes iPhone siger 18,4 km og min siger 16,4 km med klatring af 69 etager!?



6 kommentarer:

schaila sagde ...

Dis over dalen
Der indbyder til hvile
en bænk ved templet




(Kærlig hilsen K. og W.)

lisbo sagde ...

Flot klaret😀

Jytte sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jytte sagde ...

Et bjerg eller tre
Ingen hindring for dagens
Vandring mod tempel.

Kærlig hilsen
Jytte C

schaila sagde ...

De gør det, Jytte
Det vi andre drømmer om
Det gør de bare


(W.)

Jytte sagde ...

Hvem der ku - haiku
Wolf, du - lyrikkens mester
Du ka det bare

(J ☺)