Dag 8 : (fortsat)

Jeg fik her efter det superdejlige bad og den dejlige japanske middag lyst til at skrive lidt mere. 

Vi har det godt her på Shikoku og indtil nu er vores humør og vores helbred i top. Vi har selvfølgelig ømme lægge og trætte fødder, men vi har nu gået hver dag i mange timer og ikke mindst op og ned, så det er der ikke noget mærkeligt i. 

Det ER en meget anderledes verden, vi bevæger os rundt i, men vi er ved at vænne os til den. 

Der er - for os som vandrer rundt - især fire områder, der er meget anderledes end det vi kender hjemmefra:

Det første: “det man sover på”. Her har vi meget hurtigt lært at sætte pris på de hårde futonmadrasser på tatamimåttegulvet. Det er meget forskellige hovedpuder (hvis man kan kalde dem det), vi bliver præsenteret for. De er ganske små og føles lidt som om de er fyldt med ris eller lignende (lidt overdrevet naturligvis), men langt bedre end de træskamler vi har set i Kurosawas samurai-film. 

Det andet: “bad og toilet”. Det har bortset fra den første aften, hvor jeg næsten fik kogt gonaderne, som Rifbjerg kunne have sagt, været dejlige bade, som vi virkelig nyder. Toilet-delen er dels de mere eller mindre fantastiske vestlige toiletter, som japanerne har gjort til det de burde have været fra starten. Bare så dejlige oftest med varmt skyl. Men så er der det mærkelige omkring det, at ofte er der i et toilet-rum to toiletter til den ene side og to urinaler til den anden. Det vil sige, at man her - imodsætning til baderummene  - ikke kønsopdeler. Det er desuden fantastisk dejlig - især som rygsækvandrer med begrænset baggage - får en dejlig yukata (bomuldskimono) til låns og som man bruger både til og fra badet og tager på til aftensmaden.

Det tredje: “maden”. Vi er ved at vænne os til den japanske mad. Især aftensmaden har - bortset igen fra den første aften på en minshuku - været ganske dejlig og altid smukt serveret. Vi sætter faktisk stor pris på de måltider vi har fået indtil nu. Morgenmaden har det været lidt sværere for os at vænne os til. Egentlig ligner den aftensmaden temmelig meget. Altid ris og miso-suppe og så alt muligt andet, såsom fisk og æggestand, sågar et spejlet æg (som naturligvis også spises med pinde), noget grønt og så japansk grøn te hertil. 

Det fjerde: “døgnrytme”. Vores døgn rytme har ændret sig fuldstændig. Vi står op så vi spiser morgenmad kl. 6:30 og spiser aftensmad kl. 18:00 og er så i seng ved 20-21-tiden. Det bliver mørkt ved 18-tiden, men lyst ved 6-tiden, så det er en fin døgnrytme for “henroer”, men om det kun er på minshuku’er og ryokan’er døgnrytme er sådan ved jeg ikke. Måske gælder det for hele Japan?

Nå, nu vil jeg rejse mig fra min 15 cm høje stol, hvor jeg har siddet og skrevet dette og lægge mig ved siden af Hanne på gulvet og forhåbentlig sove en vederkvægende søvn efter vi nu har tilbagelagt de første 145 km af Shikoku88 og besøgt de første 22 templer.