lørdag den 24. september 2011

Granja de Moreruela - 338 km.

Nu sidder vi på sengekanterne på vores værelse på Hostal Oviedo lidt over 3 km udenfor Granja. Et spøjst sted. Primært tror jeg en restaurant for forbipasserende. Især bilister for det ligger op ad  den store hovedvej N630, som vi dels har krydset utallige gange, dels kæmpet os fremad i vejkanten mange gange siden Sevilla. Men altså også for vandrende som os. 24 € for et dobbeltværelse og 30 € for 2 gange dagens menu med vin, vand, dessert, masser af kød og slutteligen kaffe. Men noget nedslidt er det og der er ikke meget man kan foretage sig her.
Nå, men vi gik i dag 26 km iflg bogen (29 km iflg pedometret). En fin vandring. Ret køligt frem til 11-tiden. Vi havde både trøjer og vindjakker på, og det var diset og blæste, så vi tog hætterne på vindjakkerne i brug. Noget af en forandring. De sidste kilometre var dog varme som vanligt, og altså til at holde ud.
I Granja de Moreruela står man ved en skillevej: skal vi, som Jørgen spørger om, svinge mod vest ad Camino Sanabres til Santiago gennem Galicien, eller skal vi fortsætte ad Via de la Plata til den ender i Astorga på Camino Frances?
Vi har besluttet at fortsætte ad Via de la Plata til Astorga! Vi agter så ikke at gå fra Astorga til Santiago de Compostela, det har vi jo gjort een gang. Vi vil tage en bus fra Astorga til Santiago, som vi gerne vil gense.
Vi har valgt turen til Astorga, fordi den herfra Granja kun vil tage 3-4 dage, mens Camino Sanabres vil tage os 14-16 dage.  Vi ville således først være tilbage i Danmark over midten af oktober.
Desuden:
Vi er ikke trætte af at vandre, vi er ikke trætte af spanierne, som bare er så søde og venlige imod os, vi er ikke trætte af den spanske mad og vin (tværtimod), vi er ikke trætte af hinanden, MEN vi er dødtrætte af mere eller mindre gode sovesteder og besværet med at finde frem til dem. Derfor tager vi den kortere udgave af turen.
Endelig er det jo ikke gratis at føjte rundt på de spanske stier og landeveje og vi er nok nået dertil, at vi synes livet er for kort til usle hostals eller - endnu værre - alberguer med snorkende mænd og nada privatliv.
Dagen illustration viser en bereden fårehyrde. Desværre ses hans 4 utroligt veldresserede hunde ikke.


4 kommentarer:

jmc sagde ...

Kære begge
Jeg sidder her efter en gedigen morgenmad. Politiken er læst. Tasken et næsten pakket - på gå ben til kolonien. Pedometeret plejer at sige 800 m. Lukke ned og tak for i år. Trist, men med glade tanker til sommeren der gik.
Også lidt trist at læse jeres sidste blog. Mit hår er dog opløftet; måske klipning inden skulderlangt. Inden jeg går, lige ordne en lille arbejdsopgave, og skele til jeres beretning fra sengekanten.
Jeg plejer at følge lidt med på nettet og søge stederne i passagerer - gratis historieundervisning om et land jeg stort set ikke kender, men er få at få lidt indblik i via jer. Overraskede, selvom byen Granja de Moreruela" er med under 400 indbyggere, så har den sin egen hjemmeside, og bl.a oplysninger om det historiske kloster fra det 12.århundrede. Men billedeserien fra byen ser nu ikke så ophidsende ud!
Nyhederne her fra - i går om forhindringer; i dag stort set ikke noget at fortælle, hvis man da ikke går op i direktørløn i kbh kommune på 1.6 mio + pension, eller at borgerne i Rudersdal snart kan komme på golfbanen påny når cirkus VM damper af. Eller at Skagen i år havde 2.001 solskinstimer; Jyndevad i Sønderjylland kun 1.549. Eller at Enhedslisten principprogram annoncerer, ... kæmper for en socialisme, "der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund".
Mere er der ikke at fortælle i dag - fortsættelse følger.

mette sagde ...

Hej med jer begge.
Bare en lille hilsen, også fra Kasper som vi lige har været ude at besøge, så Flemming også kunne se lejligheden. Her er det herligste sensommer vejr med omkring 20 grader, derfor var vi selvfølgelig nede på fortovscafeen og få os en cafe latte, dejligt. På onsdag skal jeg lukke folk ind så Kasper kan få lavet den syge motor på sengen, det er heldigt for ham med lidt pensionister i familien. Jeg forstår særdeles godt problemerne med fællesrum og snorkeri, jeg havde garanteret ikke lukket et øje hele natten, desuden er det svært overhovedet at falde i søvn den første nat et nyt sted uden først at have indtaget adskillige glas vin, men det går jo ikke når man skal vandre mindst 20km næste dag.
Bedste hilsn Mette

schaila sagde ...

Hanne du må købe baldrian the(valeriana te`) det vil give Jesper en god nattesøvn. Vi synes det er flot i er nået så langt,hav det forsat godt.
Grade sah ich im Wetterbericht, dass ihr leckere 27-28 Grade habt. Hier waren es heute so um die 20, aber prima sonnig. Das geniesst man richtig. Machts gut, bleibt gut zu Fuss, und lasst euch den Tinto schmecken.
Wir haben heute bei Visens Venner Thyge Thygesen gehört. Der Mann ist ein Naturereignis.
Schöne Grüße von Kirsten und Wolfgang

Kitajaur sagde ...

Godt endelig at läse om Jeres tur og höre at alt går vel - stort set. Vi er endelig hjemme med vores "lille" ny hvalp. 3 gange större end Gorm. Nuttet som bare og utrolig rolig.