Salamanca - 224 km.

Så er vi nået frem til Salmanca efter 24 kilometers vandring i gennem et smukt bølgende landskab med - desværre noget afsvedne marker - men alligevel dejligt. Dagens vandring blev gjort noget lettere af, at der ikke rigtig var nogen varm sol før ganske sent - ved middagstid. Desuden blæster der en lidt kølig vind. Så kølig, at vi beholdt vore tynde, lette vindjakker på til vi var næsten fremme ved Salamanca.

Vi tager det som et tegn på, at det helt u-udholdelige varme fra først på turen nu er ved at være væk, eller i hver fald i aftagende.

Salamanca er meget smuk og betagende. Vi bliver her i 2 nætter. Dels for at se byen og seværdighederne her, dels for at restituere de trætte ben og fødder. Hanne har desværre fået en vabel, som bekymrer os lidt, men hvile skader jo heller ikke vabler.

Vi har fundet et lidt mærkeligt hotel midt i byen til en ganske fornuftig pris, men det er vist nærmest et moderne ungdomherberg, ligesom Danhostel i f.eks. den gamle HK-bygning i København. I hvert fald er her en masse unge mennesker, der larmer noget, men der er også et super trådløst internet ;-)

Jeg tror, vi tog fejl, fordi vi nu i 11 dage har søgt efter hostals, og derfor ikke lige lagde mærke til, at der stod hostel og ikke hostal. Desuden var der ingen af de unge, da vi tjekkede ind. Det er iøvrigt dejlige senge, så vi skal ikke klage.

Lidt status på den første del af vores Via de la Plata i år:

Afstanden fra Caseres til Salamanca er ifølge bøgerne 201 km. Ifølge min opgørelse, der følger angivelserne i bøgerne - har vi gået 224 km., hvilket jo godt kan være rigtigt, da vi har haft to afstikkere for at finde nattely. I følge Hannes pedometer har vi gået 233 km., men det er nok lidt for meget, fordi vi jo har passeret nogle stigninger og man tager kortere skridt op og ned end når man går ligeud.

I alt har Hanne på de 11 dages vandring, (det vi går om aftenen for at spise eller se på byerne ikke er talt med), gået 315.228 skridt. Svarende til 28.657 i gennemsnit pr. dag.

Men det vigtigste ved denne lille status er, at vi har fået det bedre og bedre med at vandre, at vi igen er blevet mødt med en utrolig venlighed og imødekommenhed af alle de mennesker, vi har mødt. De lokale spaniere og de pilgrimme vi har mødt har alle været fantastisk søde ved os.

Spanien er et fantastisk land at vandre i!

Jeg fik købt mig en stråhat i Bano de Montemayor, og har brugt den flittigt. Her er jeg fotograferet på et lille højdedrag med Salamanca i baggrunden. Man kan med lidt held se katedralerne i baggrunden.. Faktisk var der 7 km. tilbage inden vi nåede den gamle katedral og fik vores "sello", vores pilgrimsstempel.