tirsdag den 25. september 2012

Eauze til Nogaro i alt 548 km


Det regnede hele natten, og vejrudsigten lovede regn og storm hele denne mandag, men det blev heldigvis ved truslerne. Der var megen blæst - ligesom dansk efterår - men det var lunt og blæsten drev skyerne afsted, så det hele tiden skiftede mellem lidt sol, sorte skyer, lidt småstænk eller bare grå skyer.
Det var en relativ kort vandretur på 20 km igennem masser af vinmarker, der ser ud til snart at være høstmodne. Faktisk så vi en stor maskine, der høstede druer, men en fransk vandrer , vi mødte, sagde det blev noget møgvis. Der var alt for meget andet med i høsten end druer til at der kunne komme en ordentlig vin ud af det.
Vi er i øvrigt i hjertet af Armagnac. Vi smagte lidt forleden dag i Montreal, men stærk spiritus og langvandring passer ikke rigtig sammen, så det blev ved en smagsprøve. Den var GOD!
Vi spiste lidt undervejs i Eglise de l'Hospital. Det er første gang vi har spist på kirkegård/kirke indgang. Hanne sidder med en fransk medvandrer og nyder pausen, men jeg tager billedet. Man kan næsten altid få drikkevand ved kirkegårdene og det fik vi også her.
24.09.2012 Hôtel-Restaurant Le Commerce. Ikke noget spændende hotel, ok, men meget lille værelse. Dør og vindue var det samme. Lidt ubehageligt.112€ for halvpension

Ingen kommentarer: