torsdag den 20. september 2012

Saint-Antoine-de-Pont d'Arratz til Lectoure i alt 460 km


I dag så vi for første gang pludselig den svage silhuet af Pyrenæerne langt ude i horisonten mod syd. Det var en god fornemmelse.
Der er nok omkring 150 km til Pyrenæerne herfra, men vi skal jo gå noget længere, fordi vi går sydvest mod St. Jean Pied-de-Port, der ligger relativt tæt på Atlanterhavet.
Ellers har det været en fin dag med en lille smule op og ned, men absolut til at holde ud, og selvom der var sol hele dagen blev det ikke for varmt, selv for os.
Vi gik fra een meget sød lille by, Saint Antoine med det lange navn, til en lidt større, Lectoure, men absolut lige så sød og charmerende. Det er de folk vi møder absolut også. Vores fordomme om franskmænd er totalt kastet omkuld. Dem vi har mødt, har bare været så hjælpsomme og søde og venlige, at man ind imellem bliver helt flov. Og den generelle høflighed, det er bare utroligt!!!
På billedet står Hanne og jeg foran et smukt hus, og ser glade ud, fordi vi lige har set Pyrenærerne. Det er vores franske ven, Bernard, som vi har fulgtes med i nogle dage, der har taget billedet.
20.09.2012 Hôtel-Restaurant de Bastard. Et dejligt gammelt, men fint hotel. Halvpensionen for os to kostede 130€. Ikke billigt, men det var det værd. Vi fik her den bedste (og dyreste) rødvin på hele turen.En flaske "Gascogne Pellehaut Les Marcottes" til 28€, altså omkring 200 kr. Den var rigtig dejlig!

1 kommentar:

schaila sagde ...

Hallöchen!!
Au fond habt ihr es da unten ganz gut. Lecker warm, während wir hier anfangen zu bibbern. Haben gestern und heute schon den Brennofen angemacht. Dabei hat der Herbst doch offiziell noch gar nicht angefangen!
So wie ihr beim Anblick der fernen Pyrenäen bekommen wir leuchtende Augen beim Fortschritt der Arbeiten im Hause und in Erwartung der künftigen Wanne mit dampfendem Salzwasser.
Reicht das nicht, um zu zeigen, dass ich kein Roboter bin? Offenbar nicht, denn es wird verlangt, dass ich noch ein paar unleserliche Buchstaben entziffere, und dann werden euch ergebenste Segenswünsche hoffentlich erreichen von
KiWo