søndag den 23. september 2012

Montreal-du-Gers til Eauze i alt 528 km


Søndagens vandretur var planlagt til at være kort bla fordi Meteo France havde lovet op til 33 graders varme her til eftermiddag. Det er dog overhovedet ikke kommet. Dagen har været behagelig, og vandringen forbavsende let, fordi en stor del af ruten lå på en nedlagt jernbanestrækning!
Der er ikke mange stigninger at brokke sig over på en sådan tur ;-)
Vi gik fra en meget sød lille by Montreal til en anden sød by, Eauze. Og vinmarkerne er blevet ganske store.
I går nat boede vi på et chambres d'hotes og spiste nok den bedste and af de mange ænder, vi er blevet bespist med undervejs. Den var bare perfekt!
Når vi har fået så mange ænder, skyldes det for det første, at denne del af Frankrig virkelig er andeland. For det andet fordi vi stort set altid tager halvpension, hvor det er muligt, og så styrer vi jo ikke altid selv valget af hovedret.
I aften bor vi på et lille hotel Henrik IV bag kirken i Eauze. Udsigten til kirken ses på billed 2. Bemærk den kirkeligt integrerede brandstation!
23.09.2012 Hôtel-Restaurant Henri IV. Udmærket hotel med et lille værelse. Restauranten lukket søndag. 92 € for værelset med morgenmad.

3 kommentarer:

schaila sagde ...

Hej ihr zwei,
ja, die Wetterdienste sind auch nicht mehr das, was sie mal waren. Die Voraussagen waren schon viel präziser. Halten wir uns daher besser an die alte Regel: Wenn der Hahn kräht auf dem Mist, ändert sich das Wetter oder es bleibt wie es ist.
Hauptsache, eure Wirtsleute bereiten euch abends eine leckere Entenbrust. (Wandert ihr vielleicht Richtung Paris mit Disneyland und Donald Duck und Entenhausen?)
Wohin auch immer, wir wünschen euch angenehme und überschaubare Strecken für die letzten zwei Wochen und gute Rückreise.
Aber bis dahin sind wohl noch einige abendliche Kommentare zu verfassen, was ja immer auch Spaß macht. Und wenn mich der poetische Wahnsinn reitet, gern auch versifiziert.
eure KuW

Sakurako sagde ...

altså - det er virkelig et land, hvor man kan digte historier. En brandstation ved en gammel kirke, integreret på denne måde. ... de må have nogle spændende lokale småhistorier... og hvorfor er den så integreret. Jeg kommer igen til at tænke på bogen CHOKOLADE - som er blevet filmatiseret. Læser den nu og man tænker, ja - frankrig må være fyldt med små områder og huller som dette. og i øvrigt, hvordan udtales byen? et er hvad de plejer at gøre med ea og u, men nogle gange er ordene så gamle, at det er andre udtalelser -og vandrer I for øvrigt ikke i Langued'oc delen af Frankrig eller ? hvordan udtales det franske her -i forhold til Les Parisians? ville ønske I havde en båndoptager med...og har I set nogle manuskripter eller lign i kirkerne? eller når man slet ikke at få stukket hovedet ned i det lokale, men blot vandret videre?

mette sagde ...

Hejsa.
Jeg prøver lige at sende jer en hilsen for at se om min pc'er er kommet sig.
Mette