Vi er bare så glade for de kommentarer, der kommer på vores blog fra vores 'faste' kommentatorer: Jørgen, Saku og Wolfgang og fra de andre mindre kommenterende.
Det er svært på en hård vandringsdag og med mere eller mindre middelmådige eller ikke eksisterende internetforbindelser at svare ordentligt på kommentarerne, men I skal vide, at de glæder os meget. Rigtig meget.
Saku spurgte på et tidspunkt om vores vaner mht vindrikning: Vi drikke så vidt muligt rødvin hver aften. For det meste bare det billigste en "pichet" med 1/2 eller 3/4 eller 1 liter. Bortset fra i dag og to andre gange, hvor vi har drukket vin fra flaske med prop. Det har været lokale vine. Det er nemlig kun de seneste dage vi har gjort det. Tidligere var vi jo slet ikke i et område, der producerer vin.
Vi nyder virkelig den franske mad. For det meste indlogerer vi os med halv pension. Altså værelse med aftensmad og morgenmad. Det er lidt billigere end hvert element for sig, men først og fremmest, fordi vi efter feks 30 kms vandring ikke har nogen større lyst til at føjte rundt for at fiinde et spisested.
Men hvor er det godt det man får! Om der er tilberedningen eller ingredienserne eller begge dele, så smager selv en simpel salat himmelsk. De kan noget, franskmændene!
Det har i øvrigt været en stor oplevelse at møde franskmændene. Ikke mindst andre vandrende/pilgrimme, men også alle dem man møder på hoteller, gites, restauranter, kirker eller de offentlige turistkontorer. Alle har bare været så søde og hjælpsomme og parate til at snakke engelsk, hvis de ellers kunne. Og rigtig mange kan og vil gerne snakke på engelsk. Vi har nærmest oplevet en stolthed over at kunne tale på engelsk.
Og når jeg selv har snakket på fransk efter bedste evne, så bliver jeg på ingen måde hånet af mine formentlig utallige grammatiske fejl. Adskillige gange er jeg ligefrem blevet rost for mit franske (sic!) Men det siger måske mere om franskmændenes venlighed end om mit franske.
Nå, der er ikke lige et foto af flinke franskmænd på min telefon, så derfor får I et foto af et af de utallige krusifikser, der kanter Chemin St. Jacques.
1 kommentar:
får man ikke lidt en tanke, når man ser et kors på vejen? eller en kirke for den sags skyld, når nu det er en pilgrimsrute.
Har I overvejet at recitere eller huske på et særligt digt, når I går? såsom præster siger deres Ave Maria eller Fadervor eller en af de mange andre bønner. Man kan jo opdigte et-
kære Vandringsbeskytter - husk på vores stakkels knæ og tænke på os når vi hardet varmt. Vis omsorg for både os og det lille egern - for elmetræet som vi her hviler i skyggen af og som har haft mangen en vandringsmand søge ly deraf... bla bla bla... :-) ja, man kan jo komme til at filosofere ret så meget, når man sådan er fri til at gå og tænke. ikke som os stakler, der skal døje med kedelige nyheder om SF kampvalg og moderne nyhedshungrende journalister, som kun laver Tit og lyt journalistik.
Send en kommentar